Kina

Side 1 ud af 2Næste
Skyfrit på kommando

IV nr. 9/2010 s. 68-73.

Drømmen om at styre vejret er ældgammel, og nye, videnskabelige metoder har givet drømmen frisk næring.

Læs mere
De fleste dinoer havde fjer

IV nr. 16/2009 s. 30-33.

Med resterne af en 125 millioner år gammel planteæder har palæontologer gjort det vigtigste
dinosaurfund i mange år. Fundet er en sensation, fordi den lille dinosaur er udstyret med fjerlignende strukturer, selv om den ifølge gængse teorier burde have haft skæl eller plader. Det betyder, at en
fjerdragt var reglen snarere end undtagelsen – både blandt rovdinosaurer og planteædere.

Læs mere
Verdens ældste keramik

IV nr. 14/2009 s. 52-53.

Hidtil har arkæologerne ment, at keramik opstod sammen med landbruget. Men i en hule fyldt med potteskår har forskere nu bestemt det ældste skår til at være 18.300 år gammelt. Keramikken blev dermed fremstillet, mindst 8000 år før landbruget kom til nutidens Kina.

Læs mere
Kinas religiøse rebeller

IV nr. 7/2001 s. 64-69.

I Kina er den åndelige bevægelse Falun Gong lige så forfulgt, som den er populær. Myndighederne hævder, at Falun Gong er en ond kult, der forfører folket og truer landets stabilitet. De mange millioner tilhængere siger, at Falun Gong er totalt upolitisk, og at bevægelsen gør dem til bedre mennesker, både i sjæl og legeme.

Læs mere
Taiwan Det andet Kina

IV nr. 11/2000 s. 28-37.

De store folkefester i Taiwan har fået ekstra stor betydning. En ny præsident på øen har nemlig givet nationalismen vind i sejlene, og taiwanerne prøver at finde en fælles identitet, som adskiller dem fra øens tidligere magthavere – kineserne. Det passer ikke Kinas ledere: de vil have den lille, rige ø tilbage.

Læs mere
Ét hus til en hel landsby

IV nr. 15/2001 s. 34-37.

Mit hjem er min borg. Sådan kan hakkafolket i Sydkina med rette betegne deres bolig, for hakkaerne lever i fæstningslignende rundhuse med op til 500 beboere. De enorme rundhuse fungerer både som et værn mod fjenden og som en symbolsk cirkel om en stolt familieklan.

Læs mere
Kejser tog dansere med i døden

IV nr. 12/2001 s. 34-37.

Forskerne nærmer sig nu hjertet af et af verdens mest spektakulære gravanlæg, den kinesiske kejser Qins dødsrige. Nu viser det sig, at kejseren ikke alene tog 8000 lerkrigere med sig i graven – han medbragte også underholdning i form af dansere.

Læs mere
I Kina skrev man på pinde

IV nr. 15/2007 s. 60-65.

I en kinesisk riddergrav fra 325 f.Kr. fandt arkæologer 800 tynde bambuspinde. Pindene lå dækket af vådt mudder, der havde bevaret dem for eftertiden, og de var beskrevet fra top til bund med skrifttegn. Pindene blev samlet til bøger med hidtil ukendte tekster af Kinas to største filosoffer. Siden det første fund har nye grave afsløret flere hemmeligheder.

Læs mere
På sporet af alle dyrs forfader

IV nr. 5/2006 s. 38-41.

Fundet af et ældgammelt fossil i Kina bringer overraskende nyt om de komplekse dyrs tidlige evolution. Ikke alene er fossilet 50 millioner år ældre end de flercellede fossiler, forskerne til dato har fundet – fossilet viser også, at de indre organer ikke er udviklet i takt med dyrenes størrelse.

Læs mere
KAMPEN OM ASIEN

IV nr. 2/2006 s. 44-51.

I århundreder levede Kina og Japan fredeligt side om side, med kinesisk kultur som det dominerende forbillede. Først da Japan åbnede sig mod Vesten, blev freden brudt. Japan satte dagsordenen og oplevede en enorm vækst, mens Kina så til fra sidelinjen. Men nu er Kina træt af at vende den anden kind til. Kampen om Asien er gået i gang.

Læs mere
Shanghai

IV nr. 8/2004 s. 32-39.

Shanghai er verdens største byggeplads. Det moderniseringsprojekt, der har stået på i de sidste ti år, er en forvandling næsten uden sidestykke. Ikke mindst for byens borgere, der fra den ene dag til den anden blev kastet ud i løssluppen kapitalisme. Men Kinas ledere har en plan: Shanghai skal være lokomotivet, der trækker Kina op i den økonomiske superliga.

Læs mere
Ørkenen vælter ind over Kina

IV nr. 10/2003 s. 62-67.

Hvert år mister Kina store områder landbrugsjord, når ørkenerne i den nordlige del af landet æder sig øst- og sydpå i voldsomme sandstorme. Kinas myndigheder har derfor iværksat ambitiøse projekter om plantning af millioner af træer, omlægning af floder og flytning af hele befolkningsgrupper. Håbet er, at Kina om 50 år er grønt igen.

Læs mere
Verdens centrum

IV nr. 4/2007 s. 66-71.

I dag er Den Forbudte By i Beijing en af Kinas største turistattraktioner, og dagligt strømmer tusinder af besøgende fra hele verden gennem de kejserlige paladser. Men for blot 100 år siden var byen virkelig forbudt område. Kun kejseren, hans familie og staben af konkubiner og kastrerede tjenere havde adgang, og fra det lukkede samfund styrede Kinas kejsere verdens største rige med hård hånd.

Læs mere
Eunuk blev Kinas søhelt

IV nr. 7/2003 s. 36-41.

Næsten 100 år før europæerne drager på langfart, har eunukken Zheng He gennemført imponerende ekspeditioner til søs med op til 30.000 mand. Men få år efter eunukadmiralens død bliver beretningerne om hans bedrifter tilintetgjort og glemt – lige indtil i dag, hvor han er ved at genvinde sin retmæssige plads i historien.

Læs mere
Europas skæbnetime

IV nr. 14/2001 s. 60-65.

I 1241 tromlede en uovervindelig hær af vilde mongoler ind over Østeuropa. De havde allerede trukket et blodspor fra Kina til Persien, og nu stod den europæiske civilisation for tur. Ungarn blev lagt øde, og hæren fortsatte mod Wien. Kun en ren tilfældighed fik nomadefolket til at vende om. Langt borte i Det Ydre Mongoliet var deres storkhan død.

Læs mere
Kinesisk brætspil lærer computeren at tænke selv

IV nr. 9/2005 s. 58-59.

Rå computerkraft kan slå mennesket i brætspil som skak eller backgammon. Men i det gamle kinesiske brætspil go, hvor evnen til at kunne genkende mønstre er vigtig, er vores hjerne stadig computerens regnekraft overlegen. Derfor bruger forskerne nu spillet i jagten på fremtidens intelligente computer.

Læs mere
Pattedyr åd dinosaurer

IV nr. 8/2009 s. 36-41.

De tidligste pattedyr var langt mere avancerede end hidtil antaget. For 150 millioner år siden havde de allerede udviklet sig så meget, at nogle arter jagede små dinosaurer. Og de seneste års forskning har vist, at de udbredte sig både til lands, til vands og i luften.

Læs mere
Kinas lange march mod Månen

IV nr. 7/2009 s. 32-35.

Siden den første kineser blev opsendt i 2003, har det kinesiske rumprogram taget flere vigtige skridt. Sidste år så vi den første taikonaut på rumvandring, og nu er blikket rettet mod et højere mål: Månen. Men at nå det allerede i 2020 kræver et kraftigt boost af Kinas Long March-raketter.

Læs mere
Første kineser på vej ud i rummet

IV nr. 12/2000 s. 66-69.

Kina er i det stille ved at udvikle sig til en rummagt på linie med USA og Rusland. Verdens folkerigeste nation har længe satset på at blive storleverandør af alle typer af satellit-opsendelser. Og nu er man klar til at sende den første kinesiske astronaut i kredsløb om Jorden.

Læs mere
Kina på vej til Månen

IV nr. 15/2002 s. 52-57.

For få måneder siden skrev det kinesiske dagblad China Daily, at den folkerigeste nation i verden vil en tur til Månen. Om det bliver inden for de næste fem, ti eller tyve år, er uvist, men oprustningen er for længst begyndt. I april blev landets første rumkapsel blåstemplet. Og allerede i 2010 skal kinesiske astronauter bygge en rumstation i kredsløb om Jorden.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste