kloning

Far er kvinde mor er mand

IV nr. 14/2011 s. 20-25.

Forskningen i kunstig befrugtning er ved at nedbryde de biologiske grænser for, hvordan man kan få børn. Inden længe vil en mand eller kvinde kunne få et barn med en partner af samme køn uden at skulle bruge en fremmed æg- eller sæddonor. Faktisk behøver man ikke engang en partner, for forskerne vil kunne hjælpe os med at danne både æg- og sædceller, så vi kan befrugte os selv. Og
ønskes drømmebarnet klonet, kan det også lade sig gøre.
Der kan rejses en lang række etiske indvendinger mod de nye muligheder, og i sidste ende er det op til hvert enkelt land at lovgive på området. Men giver politikerne grønt lys, vil forskerne have værktøjerne til rådighed.

Læs mere
Sådan foregår kloning

IV nr. 8/2011 s. 48-49.

Forskerne kan i dag skabe fuldstændigt identiske individer ved hjælp af kloning. Men der er fortsat
en række led i processen, man ikke forstår til bunds, og derfor er succesraten langt fra 100 procent.

Læs mere
Kloning kan blive redningen for truede dyr

IV nr. 8/2001 s. 44-47.

Nu vil genforskere redde truede dyr fra at uddø. Det er allerede lykkedes at skabe en klon af en vildtlevende okse fra Asien vha. en almindelig ko, og det samme skal ske med fx pandaerne. De skal fødes af sorte bjørne fra USA. Det næste skridt bliver at genskabe dyrearter, som er uddøde.

Læs mere
Klonede svin til kamp mod alzheimer

IV nr. 11/2008 s. 32-37.

Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom.

Læs mere
Mennesket version 2.0

IV nr. 14/2006 s. 62-65.

En enestående udvikling har gjort mennesket til Jordens hersker. Men evolutionen er langtfra færdig med os, og blandt andet kan vi se frem til nye mentale evner. Samtidig har vi for første gang mulighed for at styre udviklingen selv og for eksempel lave vores egne organer.

Læs mere
De seneste 20 år har gjort os til skabelsens herre

IV nr. 4/2004 s. 82-89.

Takket være en stribe af gennembrud inden for genforskningen kan vi i dag skabe liv i laboratoriet. Forskerne kan bl.a. klone dyr, give barnløse børn og udvikle nye og bedre planter. Men kan vi styre vores nye skaberrolle uden at miste kontrollen?

Læs mere
Den lyse side af kloning

IV nr. 6/2000 s. 22-29.

Skræmmende fremtidsscenarier af klonede mennesker og dyr uden hoveder har vi set nok af. Nu koncentrerer forskerne sig om, hvad vi kan bruge kloning til. Og der er masser af lovende perspektiver. Især inden for medicinsk behandling af mennesker vil kloningsteknikkerne snart få enorm betydning.

Læs mere
Læger skaber vores børn i laboratoriet

IV nr. 12/2008 s. 72-79.

At lave børn på naturmetoden vil måske en dag blive en sjældenhed. De seneste års fremskridt inden for fertilitetsteknologi, fosterscreening, genmanipulation og kloning gør det nemlig muligt, at vi i fremtiden kan vælge kun at føde børn, som er raske og uden handicap. Og vi kan tilmed vælge at give børnene særlige egenskaber efter vores eget valg. Disse muligheder har vi dog kun, hvis barnet undfanges i laboratoriet.

Læs mere
Nu vil forskerne udrydde kogalskab

IV nr. 14/2004 s. 34-37.

Det seneste år er der for alvor sket et gennembrud i behandlingen af kogalskab: takket være kloning er det lykkedes at gøre køer immune over for smitten, og helt nye forsøg skaber håb om, at også den menneskelige variant af sygdommen snart kan helbredes.

Læs mere
Vision eller vanvid?

IV nr. 13/2002 s. 26-31.

For seks år siden var det et chok, da forskerne klonede et dyr – nemlig fåret Dolly. I dag er de færreste modstandere af dyrekloning. Nu er det første klonede menneske på trapperne, og spørgsmålet er: Vil det skabe jubel eller afsky?

Læs mere
Nu får vi vores egne digitale kloner

IV nr. 7/2001 s. 26-31.

De ligner mennesker, men eksisterer kun digitalt. Avatarerne har for længst gjort deres entre på nettet, i talkshows og reklamer. Og snart vil vi alle have en digital dobbeltgænger, der bliver vores personlige udsending i cyberspace.

Læs mere
Mammutten skal tilbage til Sibirien

IV nr. 3/2003 s. 56-59.

Mammutten uddøde for 10.000 år siden, men er måske på vej mod et overraskende comeback. En gruppe japanske forskere mener, det er muligt at vække den behårede fortidselefant til live.

Læs mere
Vellykket kloning giver håb for truet får

IV nr. 4/2002 s. 18.

Læs mere
Kan dyr af samme køn få unger sammen ved hjælp af kloning?

IV nr. 9/2000 s. 7.

Når man kan klone et får, må man vel også kunne få to ægceller eller to sædceller til at befrugte hinanden?

Læs mere
Forskere kloner kat

IV nr. 9/2002 s. 15.

Nu kan kæledyret leve for evigt

Læs mere