kromosom

Supergen: Sommerfugl med syv forklædninger

14.03.2012.

Sommerfuglen Heliconius numata kan antage hele 7 efterligninger af giftige sommerfuglearter i området - så den undgår at blive spist.

Læs mere
Findes der dyr med Downs syndrom?

09.02.2012.

Kan dyr også få Downs syndrom, eller er det kun mennesker?

Læs mere
Quiz: Test din viden om kroppen

03.08.2011.

Hvilket organ er det mest transplanterede? Og hvor mange forskellige slags virus kender man? Tag testen og se om du har styr på detaljer om kroppen.

Læs mere
Hoppende gener

IV nr. 11/2011 s. 58-63.

Vores dna er langt mere foranderligt, end man umiddelbart skulle tro.
Hoppende gener sørger for at blande arvemassen og kombinere den på nye måder, der både kan være til gavn og til skade. Generne kaldes for transposoner, og de
udgør halvdelen af hele vores arvemasse. Men kroppen giver dem ikke bare frit spil.

Læs mere
Dine gener gør dig gammel

IV nr. 11/2010 s. 72-73.

Læs mere
Manden er ved at forsvinde

IV nr. 5/2002 s. 30-31.

Foreløbig har det mandlige kønskromosom mistet 97 procent af sine gener. Nogle forskere spår, at kromosomet vil være helt væk om 100 millioner år – måske endda endnu før. I så fald vil mandighed kun være en særlig egenskab hos nogle kvinder.

Læs mere
Mandens gener har sex med sig selv

IV nr. 6/2004 s. 40-41.

Mandens Y-kromosom er langt mindre end kvindens X-kromosom. Og forskere har derfor længe troet, at de specifikt mandlige arveanlæg var ved helt at forsvinde. Men nu viser det sig, at Y-kromosomet har et hemmeligt våben: Det har sex med sig selv.

Læs mere
Livets bog

IV nr. 12/2000 s. 38-47.

Forskerne har nu kortlagt 3,2 mia. basepar. Det er alle bogstaverne i den genetiske opskrift på et menneske. Et privat firma vil sælge genoplysninger for milliarder af kroner til medicinalfirmaer. I fremtiden kan vi kurere arvelige sygdomme og designe vores drømmebørn.

Læs mere
Skjulte kræfter styrer generne

IV nr. 15/2007 s. 40-45.

Vi er vant til at tænke på den genetiske kode som det, der afgør vores biologiske skæbne. Men genkoden er ikke alene om at bestemme, hvilke egenskaber vi har og giver videre til vores efterkommere. Vigtige mekanismer uden for genomet sørger for at åbne og lukke for generne. De såkaldt epigenetiske modifikationer betyder bl.a., at egenskaber, som planter eller dyr erhverver, fx gennem kosten, kan gå i arv til de næste generationer.

Læs mere
Dårlige kopier slipper kræften løs

IV nr. 8/2007 s. 56-61.

Kræft skyldes skadelige mutationer i vores gener. Sådan lyder den gængse teori om sygdommen, der hvert år slår syv millioner mennesker ihjel. Men dette udgangspunkt er helt forkert, mener en række forskere nu. De dødsensfarlige svulster opstår i stedet, når vores celler mister evnen til at dele sig korrekt, så der opstår kaos i kromosomerne.

Læs mere
Ny test afslører diabetes-risiko

IV nr. 13/2007 s. 44-47.

Med ny teknologi har forskerne fundet de arvelige faktorer for sukkersyge ved at skanne kromosomerne. Fremover vil en test således kunne afgøre, hvem der i særlig grad bør undgå en usund levevis og dermed nedsætte deres egen risiko for at udvikle diabetes.

Læs mere
Ny medicin kan vække hjernen

IV nr. 14/2007 s. 36-41.

Et ud af hvert tusinde børn fødes med Downs syndrom. Det er en kromosomfejl, der hæmmer de ramte på indlæringsevnen. Men nu er der godt nyt for mennesker med Downs syndrom. Forsøg viser nemlig, at et velkendt middel mod epilepsi kan forbedre både deres indlæringsevne og livskvalitet.

Læs mere
Genfejl slipper voldsmanden løs

IV nr. 2/2003 s. 64-65.

Forskere har nu fundet en håndgribelig sammenhæng mellem arv og miljø. Det såkaldte MAOA-gen beskytter normalt vores psyke mod omsorgssvigt i barndommen. Men en tredjedel af alle børn fødes med en defekt variant af genet. Og disse børn er særligt udsatte for at ende som voldelige voksne.

Læs mere
Læger kortlægger det første af vores 23 kromosomer

IV nr. 5/2000 s. 20-21.

Nu er verden kommet et stort skridt nærmere den genetiske mirakelkur mod sygdomme

Læs mere