Mælkevejen

Kommer nogle galakser tættere på Jorden?

27.09.2011.

Om fem-syv milliarder år vil Andromeda-galaksen støde sammen med Mælkevejen.

Læs mere
Bobler omgiver vores galakse

05.05.2011.

Forskere har opdaget to kæmpe bobler, der hver rækker 25.000 lysår ud fra Mælkevejens centrum.

Læs mere
Mælkevejen i tal

05.04.2011.

Mælkevejen er vores egen galakse. Som en ø af stjerner ligger den imellem milliarder af andre galakser i universet.

Læs mere
Spitzer ser gennem støvet

25.03.2010.

Forskere får et kig ind i ellers uudforskede dele af Mælkevejen.

Læs mere
Rumteleskop ser babystjerner

05.11.2009.

Tre stjerner er fundet tæt på Mælkevejens centrum. De er cirka en mio. år gamle.

Læs mere
Stjerner på afveje

IV nr. 9/2010 s. 60-61.

I Mælkevejens centrum ligger et sort hul, som river alt fra hinanden. Ikke desto mindre er der fundet
flere helt nydannede stjerner kun få lysår fra centrum. Deres eksistens er en gåde for astronomerne.

Læs mere
Stjerner flygter fra forskernes forklaringer

IV nr. 3/2010 s. 58-61.

For syv år siden opdagede astronomerne en stjerne, der har så meget fart på, at den er
på vej ud af Mælkevejen. Heldigvis kunne fænomenet forklares: Stjernen er blevet slynget
af sted af et sort hul i midten af vores galakse. Men nu har vi efterhånden fundet 15 andre superhurtige stjerner, og meget tyder på, at flere af dem er skabt på helt andre måder.

Læs mere
Mælkevejen løber tør for gas

IV nr. 14/2009 s. 72-73.

Mælkevejen står over for en energikrise, der ligger tættere på, end vi hidtil har troet.
Allerede om en milliard år er der så lidt gas tilbage, at den høje produktion af nye stjerner ikke kan fortsætte – Mælkevejen går altså langsomt men sikkert sin alderdom i møde.

Læs mere
Tre veje til dommedag

IV nr. 1/2008 s. 40-43.

Spørgsmålet er ikke, om Jorden går under, men blot, hvornår det sker, og hvad der udløser det. Solsystemet har eksisteret i 4,6 milliarder år, og der går endnu fem milliarder, inden Solen svulmer op og opsluger Jorden. Men måske overlever Jorden slet ikke så længe. For inden da risikerer den at blive totalt udslettet af både hypernovaer og fremmede himmellegemer.

Læs mere
Mælkevejen giver Jorden kuldechok

IV nr. 2/2003 s. 48-49.

Når Solen på sin vej gennem Mælkevejen passerer en af galaksens spiralarme, falder temperaturerne på Jorden. Disse “kosmiske istider” rammer vores planet med nogle hundrede millioner års mellemrum – og vi befinder os netop nu i en af dem.

Læs mere
Mælkevejens sorte hul lyser

IV nr. 3/2001 s. 66-67.

Inde i galaksens center bag tætte skyer af gas og støv har ufatteligt meget masse klumpet sig sammen til et sort hul, der er hele 2,6 millioner gange tungere end Solen. Det fremgår af helt nye billeder af centret.

Læs mere
Mælkevejen er en kosmisk kannibal

IV nr. 5/2002 s. 60-65.

Det ser idyllisk ud, når man kigger op på Mælkevejens lysende bånd på nattehimlen. Men i virkeligheden er vores egen galakse en glubsk kannibal. Alt tyder på, at den siden sin fødsel har opslugt mindst fem og måske helt op til 50 mindre dværggalakser.

Læs mere
Mælkevejens nabolag er i opbrud

IV nr. 5/2008 s. 64-69.

I løbet af de seneste år har astronomer opdaget, at Mælkevejens nærmeste nabolag, den lokale gruppe, slet ikke er så grundigt kortlagt, som man hidtil har troet. Ikke alene ser de store galakser helt anderledes ud, der er også dukket flere galakser op, som man slet ikke vidste eksisterede.

Læs mere
Galakser i forvandling

IV nr. 7/2006 s. 24-29.

For 100 år siden opfattede astronomer Mælkevejen som hele universet. For 50 år siden var billedet et andet – nu var der milliarder af galakser, som blev opdelt i faste kategorier. I dag er billedet atter skiftet, og vi ved nu, at galakserne er i evig forvandling efter naturregler, der er så komplekse, at selv astronomer først lige er begyndt at forstå dem.

Læs mere
Mælkevejen

IV nr. 7/2005 s. 54-59.

Sorte huller er ikke kun kosmiske dødsmaskiner, som sluger alt stof og lys. Ifølge en ny teori har de også lagt kimen til vores galakse. Flere observationer understøtter den nye teori og afliver den gamle.

Læs mere
Astronomer bruger stjerne som teleskop

IV nr. 13/2001 s. 62-63.

For første gang nogen sinde er det lykkedes astronomer at se detaljer på en stjerne, selv om den befinder sig hele 25.000 lysår borte. Detaljerne giver dybere viden om stjernens atmosfære. Og det sætter stjernemodellerne på prøve.

Læs mere
Mælkevejen er omringet

IV nr. 14/2003 s. 30-31.

To uafhængige forskergrupper har opdaget en gigantisk ring af stjerner, der omgiver vores galakse. Opdagelsen har vakt opsigt blandt astronomer overalt i hele verden, for den udfordrer de gængse teorier om, hvordan Mælkevejen er blevet skabt.

Læs mere
Nyt foto afslører Mælkevejens glohede centrum

IV nr. 6/2002 s. 18.

Røntgenteleskop har set gennem skyer af gas og støv

Læs mere