menneske

rotten!

IV nr. 9/2011 s. 68-71.

Mennesker og rotter har ligget i krig med hinanden i flere tusind år – og vores udvikling af stadig mere avancerede våben har ikke ført til sejr. Vi har jagtet rotterne, skudt dem, forgiftet dem og
endda spist dem. Men lige lidt har det hjulpet: Rotter er mere udbredte i dag end nogen sinde før.

Læs mere
Vi har alle en favorithånd

18.04.2011.

Det er ikke kun mennesker, der foretrækker at bruge venstre eller højre hånd. Også blandt dyrene findes den asymmetriske hjerne.

Læs mere
Historien om mennesket

IV nr. 1/2011 s. 64-81.

Læs mere
Homo grammaticus

IV nr. 10/2004 s. 54-59.

Allerede menneskets tidligste forfædre havde hjerne for sprog. Fire millioner år efter havde Homo erectus udviklet et større ordforråd. Men først vores egen art, Homo sapiens, opfandt det redskab, der forvandlede ord til sprog: grammatikken.

Læs mere
Vi indtog verden med ekspresfart

IV nr. 11/2007 s. 22-27.

Det moderne menneske var allerede fuldt udviklet for 200.000 år siden. Men formentlig kun i fysisk forstand. Der skulle nemlig gå 130.000 år, før vores forfædre også mentalt var klar til at vandre fra Afrika ud i resten af verden. Til gengæld skete det herefter i lyntempo.

Læs mere
Livets legeplads

IV nr. 13/2005 s. 86-89.

Aliens har store, skrå øjne og ranglede kroppe. Sådan er det på film, men virkeligheden er sikkert meget mere mærkelig. Findes der liv andre steder i galaksen, har det nok udviklet sig helt anderledes end på Jorden – for eksempel som i disse tre scenarier.

Læs mere
Naturen sletter alle spor

IV nr. 14/2005 s. 36-41.

Hvad ville der egentlig ske med Jorden, hvis mennesket pludselig forsvandt? Svaret er ganske overraskende. På relativt kort tid ville alt, hvad vi har skabt, være forsvundet.

Læs mere
Verdens største øjne giver blæksprutten supersyn

IV nr. 17/2008 s. 66-73.

Sidste år halede newzealandske fiskere en kæmpe kolosblæksprutte med øjne så store som fodbolde op af Sydhavet. Ikke alene er øjnene verdens største, de kan også indsamle lys og give kæmpen besked om omgivelserne på 1000 meters dybde, hvor andre øjne intet ser. For mange dyr er øjnene den vigtigste kilde til information om omverdenen, og dyrene er udrustet med et væld af forskellige øjne med hver deres tilpasninger til omgivelserne.

Læs mere
Vores forfædre gik på to ben i træerne

IV nr. 18/2008 s. 72-73.

Orangutanger gemmer svaret på en af de største gåder om mennesket – hvorfor vores forfædre rejste sig op på to ben. Det ser ud til, at den skelsættende begivenhed ikke fandt sted på jorden, som hidtil antaget, men at vi allerede begyndte at gå oprejst i træerne.

Læs mere
Universet er skabt for os

IV nr. 18/2005 s. 62-63.

Mange naturkonstanter ser i betænkelig grad ud til at være indrettet på menneskelig eksistens. Det får i disse år flere og flere forskere til at mene, at der er en forbindelse mellem livet og universet.

Læs mere
Piedestalen vakler under os

IV nr. 12/2006 s. 86-89.

Mennesket har altid prøvet at sætte naturen i system, og indtil for få år siden er det altid sket hierarkisk med os selv som kronen på værket, uanset hvilken ideologi eller religion der lå bag. Men nu maner biologerne til ydmyghed: Menneskets veludviklede hjerne, der giver os evner, ingen andre har, kan også føre til vores undergang.

Læs mere
Mennesket har fået en lillesøster

IV nr. 4/2005 s. 24-31.

Det sensationelle fund af en lille kvinde, der for kun 13.000 år siden gik rundt på den indonesiske ø Flores, har vendt op og ned på billedet af vores evolution. Igennem mindst 40.000 år levede hendes art side om side med moderne mennesker. Måske gør den det stadig.

Læs mere
Selvbeherskelse opstod før mennesket

IV nr. 7/2009 s. 64-65.

Allerede chimpansens og menneskets fælles forfader havde evnen til selvbeherskelse, der er afgørende for et godt liv. Skanninger viser nu, at selvbeherskelse styres fra hjernens frontallap, og narkomaner har vist sig at have nedsat aktivitet i denne del af hjernen.

Læs mere