middelalder

• •  
  •  
• 

  Paven sender Europas adel i hellig krig

  IV nr. 1/2004 s. 42-51.

  Fra 1095 og næsten 200 år frem prædikede paven korstog. Konstantinopel skulle sikres mod de fremrykkende tyrkere, men mere vigtigt skulle Jerusalem og Det Hellige Land tilbage på kristne hænder. Missionen lykkedes i første forsøg, men herefter forblødte de nye kristne korsfarerstater i Det Hellige Land langsomt og smerteligt.

  Læs mere

• 

  Europas pyramider

  IV nr. 2/2005 s. 24-31.

  “Hvordan var det muligt uden kraner, gravkøer og trykluftbor?” Kun få kan passere en gotisk katedral uden at bøje nakken imponeret tilbage og undres over, hvordan middelalderens bygmestre gjorde det. Svaret er nye teknikker, masser af knofedt – og held.

  Læs mere

• 

  Falsk lanse fører korstoget til sejr

  IV nr. 4/2005 s. 64-67.

  14. juni 1098. Soldaterne på det første korstog er fanget i en ironisk fælde. Det er endelig lykkedes dem at indtage den religiøst og strategisk vigtige by Antiochia, men deres fjender har siden fået forstærkninger, og ridderne er nu selv under belejring bag byens mure. Mændene sulter, og situationen er desperat. Men så får en af de kristne pludselig en vision.

  Læs mere

• 

  Kongen af Østen var ren fantasi

  IV nr. 14/2003 s. 68-71.

  Præstekongen Johannes var middelalderens største og mægtigste regent. Konger som paver søgte hans gunst, og berømte rejsende som Marco Polo forsøgte at finde hans rige. Alt sammen uden held – han fandtes nemlig ikke.

  Læs mere

• Hvad er et voksbarn?

  IV nr. 2/2000 s. 9.

  Jeg har hørt, at hekse i Middelalderen brugte noget, man kaldte et voksbarn. Hvad er det?

  Læs mere