IV nr. 15/2001 s. 76-79.
Glem frygten for Big Brother, og forbered dig på et mageligt liv. For nu har forskerne erklæret krig mod alle hverdagens små pinsler. Snart skal små elektroniske sladrehanke holde øje med alt, hvad vi omgiver os med.
IV nr. 7/2001 s. 73-76.
Ingeniøren Jack Kilby sætter strøm til sit lille kredsløb og konstaterer med en vis overraskelse, at alt virker, som det skal. Få uger senere er han klar til at demonstrere verdens første mikrochip for sine kolleger. På daværende tidspunkt aner han ikke, at en anden ingeniør, Robert Noyce, også arbejder med kredsløbet, der vil revolutionere verden ...
IV nr. 11/2007 s. 30-35.
Terry Byland var blind i 11 år, men så meldte han sig til et eksperiment, hvor han fik indsat en mikrochip i øjet. Den 58-årige amerikaner har nu fået en smule af synet tilbage, nok til at han kan se omridset af ting og mennesker. Med næste generation af det kunstige øje håber Terry Byland at komme til at læse og genkende ansigter. Chippen er dog ikke ene om at give blinde håb, også genterapi og stamcelleforskning stormer frem.
IV nr. 18/2005 s. 68-73.
Pessimisterne har igen og igen spået, at mikrochippen var ved at nå grænsen for sin formåen. Men hver gang er deres skepsis gjort til skamme. Om nogle få år må den klassiske siliciumchip formentlig kapitulere. Men nye banebrydende teknologier står allerede klar i kulissen.
IV nr. 17/2003 s. 40-41.
At forene hjernen og computeren har længe været en science fiction-fantasi. Nu er fantasien på vej til at blive virkelig og kan om ti år måske redde hukommelsen hos patienter med fx demens. I år går de første dyreforsøg med en “hjerneprotese” i gang.
IV nr. 4/2001 s. 52-53.
Ekstremt billig og langt mere fleksibel end metal. Sådan beskriver forskerne en ny elektrisk ledende plastic, der er ved at revolutionere elektronikindustrien. I laboratorier verden over arbejdes der intenst med at klemme alle muligheder ud af vidundermaterialet. Og forsøg viser allerede nu, at plasticen kan bruges i næsten al elektronik – fra supertynde computerskærme til mikrorobotter.
IV nr. 3/2002 s. 34-35.
I årtier er det lykkedes ingeniørerne at fordoble computernes ydeevne cirka hvert andet år. Fænomenet kaldes Moores lov og har ført til pc’en, mobiltelefonen og internettet. Nu står tre nye chipteknologier klar til at holde Moores lov i live mindst 30 år endnu.
IV nr. 5/2009 s. 48-49.
Blød og elastisk hardware vil snart betyde, at elektronikken bliver ikke blot bærbar,men også kropsnær. Forskere har nu haft held til at fremstille kredsløb og komponenter, der kan bøjes og strækkes. Dermed er den fleksible elektronik på vej ind i hverdagen.
Quiz og test: Test din viden om komodovaranens bid og deltag i konkurrencen
IllVid: Vidste du, at der skal brydes ca. et ton malm for at få guld nok til en vielsesring?