IV nr. 2/2011 s. 26-33.
Ny, fransk forskning viser, at de store havkrybdyr,
der levede samtidigt med
dinosaurerne i jura- og kridttiden fra for 65 til 200
millioner år siden, sikkert var varmblodede. Det har forskerne vist ved at måle iltisotopindholdet i en
række af de store havøglers tænder. Opdagelsen
betyder, at dyrene ikke som før antaget var sløve krybdyr, men derimod
store, brutale og hurtige rovdyr, som kunne jage
i både lunt og køligt vand.
IV nr. 14/2010 s. 54-59.
I århundreder har hajen været kendt og frygtet som en af havets mest effektive jægere.
Ny forskning har imidlertid vendt billedet af den instinktive dræber på hovedet. Hajen både
planlægger sin jagt og bruger sin komplicerede elektriske sans, når den jager et bytte.
IV nr. 12/2010 s. 66-67.
Havormen producerer en fantastisk lim, som den bruger til at lime skaller sammen til sit bo på havets bund. Amerikanske forskere har imiteret limen, der kan lime knogler sammen i kroppens våde miljø.
IV nr. 10/2010 s. 34-35.
Tyske forskere er langt med en ny type kemoterapi, hvor cellegiften er koblet på nanopartikler, der
med en magnet kan styres præcis derhen, hvor giften skal virke. Princippet fungerer i mus og grise, og forskerne håber at få lov til at teste den effektive behandling på kræftpatienter engang i 2011.
IV nr. 9/2010 s. 60-61.
I Mælkevejens centrum ligger et sort hul, som river alt fra hinanden. Ikke desto mindre er der fundet
flere helt nydannede stjerner kun få lysår fra centrum. Deres eksistens er en gåde for astronomerne.
IV nr. 8/2010 s. 66-71.
Helt ny forskning inden for genterapi har revolutioneret behandlingen af øjensygdomme: Blinde mennesker er kommet til at se, og farveblinde aber oplever ting, der før var grå, i deres rette farver.
IV nr. 7/2010 s. 64-65.
En omfattende amerikansk undersøgelse af kræfttilfælde blandt allergikere viser en
bemærkelsesværdig sammenhæng: Allergi nedsætter risikoen for kræft. Forskerne mener, at allergikere simpelt hen ekspederer de kræftfremkaldende stoffer ud af kroppen.
IV nr. 4/2010 s. 38-39.
Anoreksi er den dødeligste psykiske sygdom. Omkring én procent af alle teenagepiger bliver ramt,
og dagens behandlingstilbud helbreder kun halvdelen. Tyske psykologer har udviklet en terapi, som gør op med patienternes forvrængede kropsbillede. Og nye skanninger dokumenterer, at den virker.
IV nr. 18/2008 s. 32-35.
Nye studier af to typer meteoritter helt tilbage fra Solsystemets barndom har overrasket forskerne. Meteoritterne afslører nemlig, at det ikke var en supernova, der satte gang i Solsystemets dannelse, sådan som vi hidtil har troet. Faktisk startede processen langt tidligere.
IV nr. 1/2009 s. 48-53.
Forskere har skabt en gennemsigtig zebrafisk, som giver frit indblik i, hvordan organerne udvikler sig, og hvordan fx kræft spredes i kroppen. Takket være effektive muligheder for at studere og manipulere funktionen af gener og stamceller har zebrafisken potentiale til at blive forskernes foretrukne forsøgsdyr.
IV nr. 6/2008 s. 56-63.
Nye undersøgelser ændrer fundamentalt forskernes opfattelse af hukommelsens formål og indretning. Og det viser sig, at vi langtfra altid kan stole på, hvad vi kan huske af oplevelser fra vores fortid.
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.