pels

Hvorfor tabte mennesket pelsen?

IV nr. 12/2010 s. 68-73.

Mennesket er det eneste medlem af hele
vores familie, primaterne, der ikke har pels. Men sådan har vi ikke altid været. Fx er gåsehud et tydeligt levn fra dengang, vi havde pels.
Pelsen isolerer mod kulde og beskytter mod fugt, stød, slag og solens uv-stråler. Så hvorfor mistede vores forfædre en så genial ting, som har taget millioner af år at udvikle? Hindrede pelsen svømningen, fordi vi opstod i vand? Eller veg pelsen pladsen for et effektivt kølesystem, der banede vejen for udviklingen af vores mest varmefølsomme organ – hjernen? Der har været mange teorier, men nu peger forskerne på, at vi blev nøgne for at modstå angreb fra parasitter.

Læs mere
Havodderen er for kræsen til at overleve

IV nr. 11/2010 s. 66-71.

Havoddere har sære spisevaner. Det opdagede en flok biologer, der studerede dyrene gennem en årrække:
I perioder med sult indsnævrer havodderne deres ellers meget brede kostplan til hver især kun at gå efter ét bestemt byttedyr. Denne opførsel er nok smart på kort sigt. Men på langt sigt kan den give fejlernæring og sygdomme, som svækker dyrene så meget, at de dør.

Læs mere
Klædt til dybfrost

IV nr. 11/2001 s. 54-59.

Når den bidende polarkulde sætter ind, ifører polarræven sig sin hvide pels, der isolerer så effektivt, at 50 graders frost ikke er noget problem. Ræven er en mester i overlevelse – den skifter farve efter årstiden, samarbejder med isbjørnen om at finde føde og tilpasser sågar antallet af unger efter den aktuelle fødevaresituation.

Læs mere
KLÆDT PÅ TIL -30 °C

IV nr. 11/2009 s. 52-57.

Når vinteren sænker sig efter den korte sommer, forvandles det arktiske landskab til et helvede af is og sne med temperaturer ned omkring 30 minusgrader og næsten ingen føde. Det er svært at tro, at levende væsner kan færdes her. Men takket være en pels, der er 100 gange varmere end uld, og store fedtdepoter fra sommeren kan moskusoksen overleve de ekstreme forhold.

Læs mere