Relativitetsteori

• •  
  •  
• 

  Hvordan opstod ideen om sorte huller?

  27.11.2011.

  Sorte huller blev allerede beskrevet i 1700-tallet, men blev først taget op igen med Einsteins relativitetsteori.

  Læs mere

• 

  FYSIKKEN står ved en skillevej

  IV nr. 10/2011 s. 58-77.

  Fysikken har fejret nærmest ufattelige triumfer. Alligevel står videnskaben nu i et voksende dilemma. Skal fysikerne fortsætte jagten på “teorien om alting”?
  Eller skal de i stedet gå i laboratoriet og koncentrere sig om at skabe konkrete
  opfindelser til gavn for os alle? Den sidste vej er langt billigere end den første og desuden den mest fristende for politikere og industri. Men ikke mange fysikere har lyst til at give op, hvor Einstein slap. Læs her om fysikkens store udfordringer.
  Og om den udvikling, som startede, da Newton formulerede sin lov om tyngdekraften – og måske vil kulminere med fysikernes forståelse af netop denne kraft.

  Læs mere

• 

  Hvad er et hvidt hul?

  12.05.2010.

  Hvor et sort hul opsluger stof, så sender et hvidt hul stof ud i universet.

  Læs mere

• 

  Rum-tiden findes

  IV nr. 1/2008 s. 56-57.

  Teorien er 90 år gammel – og eksperimentet har været 40 år undervejs, men nu er det endelig lykkedes for NASA’s satellit Gravity Probe B at eftervise to effekter af Einsteins generelle relativitetsteori. Samtidig bidrager satellitten til ny forståelse af sorte huller.

  Læs mere

• 

  Naturens tidsmaskiner

  IV nr. 11/2002 s. 32-37.

  Drømmen om at rejse gennem tiden kan måske gå i opfyldelse. Hvis der er hold i relativitetsteorien, findes der kanaler, der forbinder nutid, fortid og fremtid. Hidtil har man ment, at genvejene er for små og flygtige til at fungere som tidsmaskiner. Men nu har en fysiker bevist, at de såkaldte ormehuller kan holde sig vidt åbne.

  Læs mere

• 

  Videnskabens bedste idé

  IV nr. 2/2005 s. 66-73.

  Tid og rum er ens for alle, og planeterne bevæger sig efter en velkendt mekanik. Sådan mente hele den videnskabelige verden, da en totalt ukendt 26-årig for 100 år siden vendte op og ned på alting. Fysikken blev aldrig den samme igen.

  Læs mere

• 

  Lyset ændrer hastighed

  IV nr. 4/2005 s. 32-37.

  Forskerne kortlægger lysets fortid Lysets hastighed er blevet målt på tre forskellige tidspunkter fra big bang og frem til i dag. Målingerne er dels baseret på studier af universets ældste galakser, dels på studier af henfaldstiderne for nogle radioaktive processer i en vestafrikansk mine.

  Læs mere

• 

  Viden mod tro

  IV nr. 18/2007 s. 64-81.

  I flere århundreder kæmpede kristendom og videnskab om det sande verdensbillede, indtil tro og viden endelig blev to helt adskilte begreber. Sådan må det være, hvis vi skal blive klogere på verden omkring os. Men nu forsøger stærke kræfter i USA igen at blande tingene sammen med ideen om, at naturen er underlagt et såkaldt “Intelligent Design”. Påstanden er både et religiøst angreb på evolutionsteorien og på basale videnskabelige principper.

  Læs mere

• Hvad sker der, hvis man bevæger sig med lysets hast?

  IV nr. 8/2001 s. 10.

  Hvis man forestillede sig, at det var muligt for et menneske at bevæge sig med lysets hastighed, hvordan ville det så opleves?

  Læs mere

• Hvorfor kan man ikke bevæge sig hurtigere end lyset?

  IV nr. 10/2001 s. 7.

  Jeg har lært i fysik, at intet kan bevæge sig hurtigere end lyset, men hvorfor egentlig ikke?

  Læs mere