søvn

• •  
  •  
• 

  Vi sover fire slags søvn

  10.06.2010.

  Med elektroder som måler hjerne- og muskelaktiviteten hos sovende forsøgspersoner har forskerne vist, at vores nattesøvn er inddelt i fire forskellige søvnfaser, som hver har deres forskellige karakteristika.

  Læs mere

• 

  Tema: Hjernens mysterier

  10.06.2010.

  Illustreret Videnskab sætter i denne artikelserie fokus på hjerneforskningens største gåder. Følg forskerne i deres jagt på svarene på tre store spørgsmål:Hvorfor sover vi? Hvad er intelligens?
  Hvordan fungerer hukommelsen?

  Læs mere

• 

  Dyr sover mellem tre og 20 timer

  10.06.2010.

  Den amerikanske forsker Jerome M. Siegel har sammenlignet søvnbehovet hos en lang række dyr og konkluderer, at der er en klar sammenhæng mellem
  kalorieindholdet i et dyrs kost og dyrets søvnbehov.

  Læs mere

• 

  Fire myter om søvn

  10.06.2010.

  Er det rigtigt, at et stort søvnunderskud i ugens løb kan indhentes i weekenden? Få svaret her.

  Læs mere

• 

  Hvorfor sover vi?

  10.06.2010.

  Det er en gåde for forskerne, hvorfor vi sover. Læs første del af temaserien 'Hjernens tre største mysterier'.

  Læs mere

• 

  Hvorfor sover vi?

  IV nr. 9/2010 s. 50-59.

  Hvorfor i alverden er det nødvendigt at sove
  en tredjedel af livet væk? Efter årtiers intensiv forskning er det stadig et mysterium for
  hjerneforskerne, hvorfor vi sover. Meget tyder på, at der foregår livsvigtige processer i hjernen og kroppen under søvnen. Men hvorfor kan disse processer ikke lige så godt foregå, mens vi
  er vågne? Måske er forskerne tæt på et svar.

  Læs mere

• 

  Hvorfor taler nogle mennesker i søvne?

  08.02.2010.

  Normalt er det sunde og raske mennesker, som taler, mens de sover

  Læs mere

• 

  Tjener søvn i øjnene noget formål?

  28.09.2009.

  Når vi vågner, har vi af og til en klat fedtet sekret siddende i øjenkrogen. Det er der faktisk af en grund.

  Læs mere

• 

  Hjernen sover aldrig

  IV nr. 6/2005 s. 24-31.

  Tidligere har forskerne troet, at hjernen var sat på standby, mens vi sover. Men nu har de opdaget, at hjernecellerne arbejder på højtryk under søvnen. Hjernens funktioner får nemlig et tiltrængt serviceeftersyn ved nattetide. Og faktisk ser det ud til, at vi bliver bedre til både at huske, lære nyt og løse problemer, mens kroppen er i dvale.

  Læs mere

• 

  Lyset stiller vores indre ur

  IV nr. 12/2004 s. 28-33.

  De fleste har en indbygget døgnrytme på 25 timer. For at holde os i takt med 24-timers-døgnet må vores indre ur derfor synkroniseres hver morgen, når vi vågner. Systemet fungerer perfekt – når blot vi ikke krydser tidszoner eller arbejder om natten.

  Læs mere

• 

  Drømme kan kontrolleres

  IV nr. 6/2003 s. 64-65.

  Det er muligt at styre sine timer i drømmeland. Lucide drømme kaldes fænomenet, hvor man er bevidst om, at man drømmer. Alle kan lære teknikken, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan opleve, mens man ligger og drømmer.

  Læs mere

• Drømmens gåde

  IV nr. 9/2000 s. 36-41.

  En 75-årig har brugt seks år af sit liv på at drømme. I dag begynder forskerne at forstå hvorfor. Drømmen spiller bl.a. en vigtig rolle for vores hukommelse og indlæring. Og så hjælper den os med at komme helskindet gennem kriser.

  Læs mere

• 

  Hjernen rydder op om natten

  IV nr. 9/2008 s. 68-69.

  Forskerne får et stadigt bedre billede af søvnens betydning for vores hukommelse. En række forsøg har afsløret, at hjernen bruger den dybe søvn til at skabe orden i dagens virvar af indtryk – og til at forankre dem i langtidshukommelsen.

  Læs mere

• 

  Lemuren er kold som et krybdyr

  IV nr. 5/2005 s. 68-69.

  En lemur har som den første primat vist sig at gå i dvale. Som et krybdyr lader den sin kropstemperatur styre af omgivelserne – fra 36 grader om dagen ned til kun ni grader om natten. Kan forskerne aflure den kunsten, rummer det nye perspektiver for medicin og rumfart.

  Læs mere

• 

  Vi stjæler det bedste fra dyrene

  IV nr. 12/2008 s. 50-57.

  Naturen har givet mennesket den bedste hjerne. Til gengæld har den snydt os for en lang række nyttige evner, som mange dyr besidder. Nu prøver forskerne at aflure dyrenes hemmeligheder, så vi måske en dag fx kan gendanne mistede kropsdele.

  Læs mere

• Hvorfor bliver man træt af at sove længe?

  IV nr. 11/2000 s. 7.

  Hvorfor er jeg tit træt, når jeg står sent op i weekenden – jeg burde jo være ekstra udhvilet?

  Læs mere

• Snorken koster partneren en times nattesøvn

  IV nr. 4/2000 s. 20.

  Læs mere

• Er det muligt at drømme en hel drøm på få sekunder?

  IV nr. 11/2006 s. 9.

  Når jeg kører i bus, falder jeg af og til hen. Når jeg vågner, har bussen kun kørt ti meter, selv om jeg har tænkt og drømt en masse. Hvordan kan man drømme så meget på så kort tid?

  Læs mere

• Otte timers søvn forbedrer indlæringen

  IV nr. 12/2000 s. 19.

  Læs mere

• Findes der dyr, som kan sove under vandet, eller mens de flyver?

  IV nr. 9/2000 s. 9.

  Jeg har tit undret mig over, hvordan vandpattedyr og fugle sover. Kan sæler fx sove under vandet, og kan fugle sove, mens de er på vingerne?

  Læs mere