sort hul

Side 1 ud af 2Næste
Kan noget forlade et sort hul?

05.03.2012.

Hvad sker der, når et sort hul er skabt? Er det en envejsproces, hvor stof og information forsvinder for altid, eller kan forløbet også gå den anden vej?

Læs mere
Galakser og sorte huller vokser i takt

01.02.2012.

Målinger fra røntgenteleskopet Chandra opklarer astronomisk gåde.

Læs mere
Hvordan opstod ideen om sorte huller?

27.11.2011.

Sorte huller blev allerede beskrevet i 1700-tallet, men blev først taget op igen med Einsteins relativitetsteori.

Læs mere
Astronomer opdager ring af sorte huller

30.06.2011.

Ni sorte huller er blevet opdaget af det amerikanske røntgen-teleskop Chandra.

Læs mere
Hvad er et hvidt hul?

12.05.2010.

Hvor et sort hul opsluger stof, så sender et hvidt hul stof ud i universet.

Læs mere
Satellitter skal måle universets skjulte kræfter

01.03.2010.

Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.

Læs mere
Fremmede stjerner

IV nr. 13/2010 s. 20-27.

Det er rumforskernes ultimative drøm at besøge fremmede stjerner.
Afstanden til selv vores nærmeste nabostjerne er dog så enorm, at en rejse kan virke umulig. Men forskerne har ikke givet op. De har vilde
visioner på tegnebrættet, hvor vi tøjrer sorte huller og bruger mørkt stof som brændstof for at nå frem til nye ukendte verdener.

Læs mere
Universets skjulte kræfter

IV nr. 4/2010 s. 68-71.

Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik. Lykkes den, vil ESA og NASA om nogle år opsende hele tre satellitter, der for første gang direkte skal måle de tyngdebølger, der bliver udsendt af sorte huller og dobbeltstjerner.

Læs mere
Stjerner flygter fra Mælkevejen

IV nr. 2/2007 s. 36-37.

Astronomerne har opdaget stjerner, der bevæger sig bort fra Mælkevejen med uhyrlige hastigheder. Disse flygtningestjerner kan give os ny viden om de sorte huller i centrum af vores galakse, og vi kan også blive klogere på det mystiske mørke stof.

Læs mere
Computere giver os billeder af Universets ekstremer

IV nr. 3/2007 s. 34-41.

Enorme supernovaeksplosioner, gammaglimt fra fjerne galakser, stjerners voldsomme fødsel og de utrolige følger af sammenstød mellem to galakser eller to sorte huller. Det er nogle af de mest ekstreme og mystiske begivenheder i universet, og alligevel kan selv vores største teleskoper og satellitter kun ane eftergløden af det hele. Derfor tyr astronomerne nu til verdens største supercomputere for at forvandle teori og formler til animerede tredimensionale simulationer af eksplosioner, kollapser og sammenstød i universet. Ud over at give os fantastiske flotte billeder hjælper computersimulationerne astronomerne med at vurdere, om deres teorier holder.

Læs mere
Mælkevejens sorte hul lyser

IV nr. 3/2001 s. 66-67.

Inde i galaksens center bag tætte skyer af gas og støv har ufatteligt meget masse klumpet sig sammen til et sort hul, der er hele 2,6 millioner gange tungere end Solen. Det fremgår af helt nye billeder af centret.

Læs mere
Universets kraftcentre

IV nr. 5/2009 s. 60-67.

Af alle universets objekter er sorte huller de mest mystiske og ekstreme. Når tyngdekraften bliver så stærk, at den overvinder alle andre kræfter, og selv ikke lys kan undslippe, opstår der fantastiske fænomener – blandt andet en uhyre kraftig stråling fra det sorte huls omgivelser.

Læs mere
Kæmpeteleskop på havets bund

IV nr. 6/2009 s. 32-37.

Et par kilometer under Middelhavets overflade har forskerne placeret 900 fotodetektorer. De kan opfange de svage spor efter neutrinoer, der er udsendt fra supernovaer og sorte huller i universet.

Læs mere
De første stjerner levede stærkt og døde unge

IV nr. 6/2006 s. 54-59.

Nu har rumteleskopet Spitzer observeret lyset fra de første stjerner, som blev tændt for 13,5 milliarder år siden. Det var kæmper, der kun levede kort tid, inden de eksploderede som enorme supernovaer og skabte grundlaget for det nuværende univers.

Læs mere
Det usynlige univers

IV nr. 7/2009 s. 52-59.

Et gigantisk radioteleskop skal følge dannelsen af jordlignende planeter, lytte efter intelligent liv, lede efter tyngdebølger og kortlægge universets evolution tilbage til dannelsen af de første dværggalakser.

Læs mere
Mælkevejen

IV nr. 7/2005 s. 54-59.

Sorte huller er ikke kun kosmiske dødsmaskiner, som sluger alt stof og lys. Ifølge en ny teori har de også lagt kimen til vores galakse. Flere observationer understøtter den nye teori og afliver den gamle.

Læs mere
Universets vildeste partikler

IV nr. 9/2008 s. 24-29.

Fra tid til anden rammes Jorden af kosmiske stråler med så utrolig fart på, at en enkelt subatomar partikel rummer lige så meget energi som en tennisbold efter en kraftig serv. Nu viser de første data fra et nyt, stort observatorium i Argentina, at partiklerne kan være sendt af sted fra store sorte huller.

Læs mere
Nedlagt solfanger afslører sorte huller

IV nr. 10/2002 s. 74-77.

Først inden for det seneste årti er astronomerne begyndt at aflure de sorte huller deres hemmeligheder. Ikke mindst takket være Themis Gamma Observatoriet i de franske Pyrenæer, der er bygget på resterne af en skrottet solfanger fra oliekrisen i 1970’erne.

Læs mere
Naturens tidsmaskiner

IV nr. 11/2002 s. 32-37.

Drømmen om at rejse gennem tiden kan måske gå i opfyldelse. Hvis der er hold i relativitetsteorien, findes der kanaler, der forbinder nutid, fortid og fremtid. Hidtil har man ment, at genvejene er for små og flygtige til at fungere som tidsmaskiner. Men nu har en fysiker bevist, at de såkaldte ormehuller kan holde sig vidt åbne.

Læs mere
Nu har vi fundet kilden til den kosmiske stråling

IV nr. 14/2002 s. 36-37.

Under en rejse med en luftballon i 1912 opdagede fysikeren Victor Hess, at Jorden hele tiden bombarderes af stråling fra rummet. Siden da har forskerne forsøgt at finde ud af hvorfor, og nu er det endelig lykkedes at opspore strålingens forskellige kilder.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste