sydpolen

Side 1 ud af 2Næste
Tværs over Antarktis

IV nr. 12/2011 s. 32-39.

Isnende kulde, tyk sne, dybe gletsjerspalter og et væld af mekaniske problemer er
bare nogle af de udfordringer, der bliver overvundet af Moon Regan Ekspeditionen
– den første nogen sinde, der tager tur-retur tværs over det antarktiske fastland i bil.

Læs mere
Jagten på neutrinoer går ind

05.04.2011.

En avanceret neutrinodetektor skal afsløre gådefulde partikler ved hjælp af inddirekte stråling.

Læs mere
Ekstremernes verden

IV nr. 12/2007 s. 50-53.

Kulden og den skæve fordeling af sollys gør Nord- og Sydpolen til steder, der ikke ligner nogen andre på Jorden.

Læs mere
Sydpolen 100 år efter

IV nr. 12/2010 s. 52-57.

I en hytte på Cape Evans i Antarktis har tiden stået stille i næsten 100 år. Soveposer, mad, mørkekammer, spisebord – alt er efterladt, som da kaptajn Scott og hans ulyksalige team i november 1911 trak døren i bag sig og satte kurs mod Sydpolen. Hytten har været tæt på at kollapse totalt under gigantiske snemasser, men i disse dage knokler forskere for at sikre både base og inventar for eftertiden.

Læs mere
Isterning skal fange partikler fra big bang

IV nr. 1/2005 s. 70-73.

Ved Sydpolen er forskere ved at bygge verdens største videnskabelige måleinstrument – neutrinoteleskopet IceCube. Når isterningen står færdig, skal den observere kosmiske neutrinoer, der i milliarder af år har været undervejs fra universets fjerneste afkroge.

Læs mere
Polarnat giver perfekt udsyn

IV nr. 12/2007 s. 64-69.

På Antarktis er der lange, mørke nætter med klart vejr og lav luftfugtighed. Det er ideelle betingelser for astronomi. Derfor er der nu planer om at bygge store teleskoper midt i isørkenen. Astronomerne regner med, at de kan finde flere planeter i kredsløb om fjerne stjerner, når de nye teleskoper står klar.

Læs mere
Pingviner på tynd is

IV nr. 11/2007 s. 36-43.

Før i tiden var der mange steder millionbyer af pingviner, som sad skulder ved skulder. Nu er der ofte tomt og øde. En lang række af klodens pingvinarter er i vanskeligheder, og forskerne kæmper mod tiden for at finde årsagen. Den globale opvarmning, der får isen til at forsvinde, har formentlig en del af skylden, men udbredt kommercielt fiskeri må også tage sin del af ansvaret.

Læs mere
Havet omkring polerne er jordens spisekammer

IV nr. 12/2007 s. 34-43.

Havene ved Jordens poler giver livet de samme barske vilkår. Alligevel har dyrene udviklet sig vidt forskelligt i syd og nord. Ved Antarktis holder en cirkulær havstrøm på et lukket økosystem med arter, der ikke findes andre steder. Havet i Arktis er derimod åbent og en vigtig kilde til fødekæden i verdenshavene. Men fælles for begge polhave er, at vandet er det mest næringsrige på kloden.

Læs mere
Isens arkæologer stævner ud

IV nr. 3/2002 s. 12-13.

Læs mere
Antarktis’ skjulte sø overrasker

IV nr. 5/2005 s. 32-33.

Dybt under Antarktis’ is ligger den enorme sø Lake Vostok, som har været isoleret i mindst 20 millioner år. Nu er det for første gang lykkedes at skabe et kort over søen. Det gør forskerne endnu mere interesserede i at udforske, om der findes liv i dybet.

Læs mere
På jagt efter ukendt liv

IV nr. 5/2000 s. 50-55.

4000 meter under den antarktiske iskappe ligger en geologisk sensation, Lake Vostok. Søen er ikke alene en af verdens største – den bryder tilsyneladende naturens love ved ikke at være tilfrossen. Nu vil forskerne sende robotter ned gennem isen for at søge efter liv, der har udviklet sig uafhængigt af alle andre livsformer på Jorden. Hvis missionen lykkes, vil NASA bruge samme teknik på Jupiters isdækkede måne Europa.

Læs mere
Det ukendte land

IV nr. 8/2008 s. 24-31.

• Smeltevand skaber et utal af usynlige søer • Floder flytter rundt på de skjulte vandmasser • Ukendte livsformer kan gemme sig under isen

Læs mere
Vulkan skaber dampende istårne

IV nr. 12/2007 s. 14-15.

Læs mere
På skattejagt i dybfrosne polarminer

IV nr. 12/2007 s. 54-59.

Diamanter, guld, olie og andre rigdomme i store mængder skjuler sig i polaregnenes undergrund. Men det er en gigantisk udfordring at finde og udvinde dem i de ugæstfri egne, og mineselskabernes succes afhænger i høj grad af fremtidens globale klimaændringer.

Læs mere
Isen afslører den lange vejrudsigt

IV nr. 12/2007 s. 82-87.

Forskerne er ikke i tvivl om, at klimaet bliver varmere, men de er dybt uenige om hvor meget. Nu skal nye iskerneboringer i polarområderne nå ned til den seneste mellemistid og finde et svar – og det skal danne basis for langt bedre klimamodeller.

Læs mere
I Shackletons fodspor

IV nr. 4/2002 s. 20-25.

Ernest Shackleton blev berømt for at føre alle sine mænd helskindede hjem efter et fejlslagent forsøg på at krydse Antarktis. Mod slutningen af ekspeditionen måtte Shackleton og to af hans mænd vandre tværs over den bjergrige og uudforskede ø South Georgia. Nu har tre af verdens bedste bjergbestigere fulgt den samme rute, og de er ikke i tvivl om, at de udmattede mænds overlevelse var noget nær et mirakel.

Læs mere
Efter Sydpolen venter døden

IV nr. 9/2000 s. 69-72.

400 kilometer fra Sydpolen er Scotts motorslæder brudt sammen, og hans heste bukket under. Scott tror ikke, at han kan bruge sine slædehunde til noget i kapløbet mod Amundsen. I stedet spænder han sig selv og sine mænd for slæderne ...

Læs mere
USA bygger vej til Sydpolen

IV nr. 14/2004 s. 30-33.

Amerikanske ingeniører med hænderne fulde af dynamit er i øjeblikket ved at bane en 1600 km lang landevej gennem isørkenen til Jordens sydligste punkt. Når vejen er færdig i 2006, får polarforskerne på Sydpolen et billigt og pålideligt alternativ til de fragtfly, der hidtil har været ene om at levere folk og forsyninger til Amundsen-Scott-stationen.

Læs mere
Truslen fra havets lumske kæmper

IV nr. 4/2006 s. 40-45.

Isbjerge er smukke, men farlige. Både i nord og syd holder forskerne derfor skarpt opsyn med havets giganter, dels for at sikre skibsfarten mod kollisioner af Titanic-klassen, dels for at holde øje med drivhuseffektens virkning på kloden.

Læs mere
Antarktis har det reneste vand og den klareste is

IV nr. 14/2007 s. 14-15.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste