sygdom

Side 1 ud af 2Næste
Hvorfor mærker man feber på panden?

06.04.2011.

Panden er det første, vi mærker på, når vi har mistanke om feber. Hvorfor det?

Læs mere
Tjenende ånder

IV nr. 1/2001 s. 46-55.

Når guderne i Nepal har udset sig et sendebud, er der ingen vej udenom. De udvalgte skal døgnet rundt stå til rådighed for ånderne og folket. Lønnen for det livsvigtige arbejde er – måske – en pose ris.

Læs mere
Dyrene helbreder sig selv

IV nr. 7/2004 s. 62-67.

Ormekure, myggemidler, antibiotika, hormoner, vitaminer og kosttilskud er bare nogle af de midler, dyr har i medicinskabet. Dyrene ved nemlig godt, hvornår de er syge – og de er ofte i stand til at kurere sig selv.

Læs mere
Truslen fra Mikroberne

IV nr. 3/2002 s. 36-41.

I USA har breve med miltbrandbakterier spredt panik. Men miltbrand er ikke det eneste biologiske våben, som terrorgrupper med onde hensigter kan tage i brug. En lang række virus og bakterier er dødsensfarlige i de forkerte hænder.

Læs mere
Klonede svin til kamp mod alzheimer

IV nr. 11/2008 s. 32-37.

Grisen er næst efter aben det dyr, der ligner mennesket mest. Derfor kan transgene svin med humane sygdomme give helt nye muligheder for at teste lægemidler, inden de afprøves på mennesker. Som de første i verden er det lykkedes et hold danske forskere at udvikle syv genetisk ens grise, der har fået indsat et humant gen for en arvelig variant af Alzheimers sygdom.

Læs mere
Stædig særling finder kilden til kolera

IV nr. 9/2001 s. 69-72.

Medlemmerne af det lokale bystyre lytter høfligt, men også med stor skepsis til lægen John Snow. Med sin hæse stemme påstår han, at han kan stoppe den store koleraepidemi, der hærger London netop nu. Han hævder, at de blot skal fjerne håndtaget på en bestemt vandpumpe på Broad Street ...

Læs mere
Læge laver forsøg med småbørn

IV nr. 10/2000 s. 67-70.

Edward Jenner undrer sig over, at malkepiger, der har haft kokopper, bliver immune over for de dødsensfarlige menneskekopper. Men hans iagttagelse skal efterprøves. Så han begynder at pode småbørn med pus fra friske koppesår ...

Læs mere
De rige egyptere var svæklinge

IV nr. 14/2000 s. 56-57.

Overklassen i oldtidens Egypten levede et liv i sus og dus. De boede i gigantiske paladser og blev ofte portrætteret som guder. Ny forskning giver imidlertid et mindre glamourøst billede af det gamle Egyptens overklasse. Infektionssygdomme og kræft hærgede, og trods rigdom døde egypterne ofte i en alder af bare 20 år.

Læs mere
Pasteur opdager bakteriernes verden

IV nr. 15/2000 s. 73-76.

Kemikeren Louis Pasteur opdager, at der findes mikroorganismer overalt i naturen. Men da han hævder, at nogle af dem kan fremkalde sygdom, bliver han gjort til grin. Hvordan skal noget så småt kunne dræbe et voksent menneske, lyder det hånligt fra de alvidende læger ...

Læs mere
Elektroniske næser redder liv

IV nr. 4/2002 s. 42-45.

Nu er computerne blevet udstyret med lugtesans. I fremtiden kan mange tidskrævende laboratorieanalyser erstattes af en elektronisk sporhund, der giver svaret på stedet – hvad enten det er i sikkerhedskontrollen eller hos lægen.

Læs mere
Forskerne tapper ny medicin fra havdyrene

IV nr. 1/2002 s. 42-45.

Livet i havene er så specielt, at dyrene har udviklet helt særlige stoffer til at kommunikere og forsvare sig med. Stofferne kan være så virksomme, at forskerne udvinder dem og bruger dem som effektiv medicin til for eksempel kræft- og gigtpatienter.

Læs mere
Kræftpatienter helbreder sig selv

IV nr. 3/2001 s. 34-37.

Med jævne mellemrum beretter både ugeblade og fagtidsskrifter om håbløst syge kræftpatienter, som på tilsyneladende mirakuløs vis vender tilbage til livet, efter at lægerne har opgivet at behandle dem. I disse år forsøger forskere verden over at forstå hvorfor. Især vil de finde ud af, hvorfor kræftceller tilsyneladende pludselig begår selvmord.

Læs mere
Blod lægernes nye medicinskab

IV nr. 3/2002 s. 54-57.

Blodplasma er en enestående saft, som er blevet guld værd for medicinalfirmaerne gennem de seneste år. I dag kan lægerne håndplukke af blodets helbredende stoffer og bruge dem til udvikling af ny, banebrydende medicin.

Læs mere
Lægernes nye trylledej

IV nr. 4/2001 s. 54-59.

Stamceller er det mest lovende medicinske område, som giver håb om, at vi kan få nye organer. Sensationelle fund har afsløret, at stamceller ikke kun findes i fostre, men også hos alle voksne. De etiske barrierer vil være helt overvundet, hvis lægerne skaber organer af stamceller fra voksne.

Læs mere
Vaccine skal kurere Alzheimer

IV nr. 5/2001 s. 24-29.

En vaccine, som fjerner de ødelæggende stoffer, der ophobes i hjernen hos Alzheimer-patienter. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men forskernes nyeste resultater tyder på, at det en dag kan blive virkelighed. Det er også på høje tid, for i dag er ca. 100.000 danskere ramt af Alzheimer, og i 2050 vil tallet være 3-4 gange så stort.

Læs mere
Strøm kurerer hjernesygdomme

IV nr. 5/2002 s. 44-47.

En lille elektrode indopereret i hjernen har vist sig at kunne ændre livet for patienter, der er invaliderede af Parkinsons sygdom. Teknikken udvikles konstant og kan måske snart bruges mod en lang række sygdomme i hjernen, lige fra epilepsi til tvangshandlinger og svære hjerneskader.

Læs mere
Gensplejset frugt klarer vaccinationen

IV nr. 5/2001 s. 58-59.

Om få år bliver vi måske vaccineret bare ved at bide i en banan. Ved hjælp af genmanipulation er forskerne ved at udvikle planter, der indeholder vacciner. Især i den fattige del af verden kan opfindelsen redde millioner af menneskeliv.

Læs mere
Sovesygen hærger igen

IV nr. 6/2001 s. 46-49.

300-500.000 afrikanere smittes hvert år med sovesyge. I 60’erne var sygdommen næsten udryddet, men krige og resistens mod medicinen har fået sygdommen til at blusse op igen. De afrikanske lande har ikke råd til at betale for ny effektiv medicin.

Læs mere
Den sorte død var en dræbervirus

IV nr. 6/2002 s. 50-51.

Indtil nu har forskerne ment, at byldepest overført fra rotter var skyld i, at op imod halvdelen af Europas befolkning døde i 1300-tallet. Men nu fremsætter to britiske forskere en ny teori: Den sorte død skyldtes en dødsensfarlig virus, som lynhurtigt spredtes fra menneske til menneske. Og den virus kan dukke op igen.

Læs mere
De fattiges pest

IV nr. 7/2000 s. 34-39.

I den rige verden blev smitten hurtigt bremset, og alarmen er næsten afblæst. I ulandene er aids i færd med at lægge store dele af en generation i graven.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste