teleskop

Side 1 ud af 2Næste
Fremmede verdener

IV nr. 9/2011 s. 32-37.

Universet er fyldt med planeter. Mange af dem er på størrelse med Jorden, og en hel del kan huse levende væsner. Rumteleskopet Kepler har bragt jagten på exoplaneter op i gear, og der er ikke længere tvivl om, at der findes planeter som vores egen derude.

Læs mere
Verdens største teleskop skal bygges i Chile

07.09.2010.

Teleskopet E-ELT skal studere universets fjerneste stjerner og planeter.

Læs mere
Hubbles afløser

IV nr. 2/2011 s. 36-41.

Hubble-teleskopet skal snart på pension, men James Webb-teleskopet står klar i kulissen. Teleskopet bliver i 2015 sendt 1,5 millioner kilometer ud i rummet, og det er så langt væk, at eventuelle fejl ikke kan rettes, når først det er sendt af sted. Derfor bliver teleskopet i øjeblikket testet i alle detaljer.

Læs mere
Universets særlinge

IV nr. 1/2006 s. 44-49.

Katteøjet, De Tre Soles Planet og Den Mørke Galakse er blot et lille udsnit af de eksotiske fænomener, der i årenes løb har naget astronomerne. Takket være bedre teleskoper er astronomien i en guldalder, hvor de sære strukturers hemmeligheder afsløres.

Læs mere
Isterning skal fange partikler fra big bang

IV nr. 1/2005 s. 70-73.

Ved Sydpolen er forskere ved at bygge verdens største videnskabelige måleinstrument – neutrinoteleskopet IceCube. Når isterningen står færdig, skal den observere kosmiske neutrinoer, der i milliarder af år har været undervejs fra universets fjerneste afkroge.

Læs mere
Hubble fanger kosmisk haletudse

IV nr. 3/2003 s. 12-13.

Læs mere
Mælkevejens sorte hul lyser

IV nr. 3/2001 s. 66-67.

Inde i galaksens center bag tætte skyer af gas og støv har ufatteligt meget masse klumpet sig sammen til et sort hul, der er hele 2,6 millioner gange tungere end Solen. Det fremgår af helt nye billeder af centret.

Læs mere
Tre smutveje til stjernerne

IV nr. 5/2006 s. 42-49.

Astronomien er godt på vej mod en ny revolution. Om få år råder astronomerne over superteleskoper, der er lysår foran de instrumenter, de bruger i dag. Den ekstreme udvikling skyldes tre nye teknologier:

Læs mere
Den iskolde superkikkert

IV nr. 5/2004 s. 48-51.

Med sine infrarøde øjne giver Spitzer – det sidste af de fire store rumteleskoper – mulighed for at udforske helt nye sider af universet. Teleskopets instrumenter, der er nedkølet til få grader over det absolutte nulpunkt, skal blandt andet studere det sorte hul i Mælkevejens centrum og gøre os klogere på planeter i andre solsystemer.

Læs mere
Komplet udsyn til universet

IV nr. 5/2001 s. 50-57.

Det sidste af de fire ens kæmpespejle på Europas store VLT-teleskop i Chile er nu endelig klar til brug. Snart vil VLT overgå selv det fantastiske Hubble-rumteleskop i billedkvalitet.

Læs mere
Universet er fyldt med oceaner af liv

IV nr. 6/2005 s. 40-43.

Mælkevejen er fyldt med store planeter dækket af kæmpe oceaner og uden nogen form for fastland. Selv om vandplaneterne hærges af cykloner, der aldrig dør ud, trives livet formentlig under overfladen. Sådan konkluderer en række førende astronomer, efterhånden som de finder flere og flere planeter.

Læs mere
Det usynlige univers

IV nr. 7/2009 s. 52-59.

Et gigantisk radioteleskop skal følge dannelsen af jordlignende planeter, lytte efter intelligent liv, lede efter tyngdebølger og kortlægge universets evolution tilbage til dannelsen af de første dværggalakser.

Læs mere
På bølgelængde med Big Bang

IV nr. 9/2006 s. 40-41.

Indtil nu har verdens teleskoper ikke kunnet opfange de højfrekvente terahertz-bølger. Astronomerne har derfor længe haft en blind vinkel i deres udsyn til rummet, men i Chile giver et nyt teleskop forskerne frit udsyn til resterne af universets skabelse.

Læs mere
Stjerne sladrer om universets alder

IV nr. 9/2001 s. 48-49.

Universet er ikke meget for at afsløre sin alder. Hidtil har langt de fleste kosmologer budt på cirka 10 milliarder år. Men nu har et europæisk forskerhold for første gang målt indholdet af uran-238 i en stjerne. Den er 12,5 milliarder år, og derfor må universet nødvendigvis være ældre.

Læs mere
Fra brilleglas til rumteleskop

IV nr. 10/2008 s. 38-45.

1608 En dag legede to børn med nogle brilleglas hos den hollandske optiker Hans Lippershey. Ved at holde to glas op foran øjet i forlængelse af hinanden opdagede de, at den vejrhane, de kiggede på, kom til at se meget større ud. Måske er det en usand historie, men Lippershey fandt i hvert fald på at placere to linser i et rør og fremviste i 1608 sin opfindelse: kikkerten. Optikeren forestillede sig næppe, at hans opfindelse skulle blive starten på en videnskabelig revolution. Men i 400 år har hans idé ført andre med sig og givet os et fantastisk indblik i universets største gåder.

Læs mere
Polarnat giver perfekt udsyn

IV nr. 12/2007 s. 64-69.

På Antarktis er der lange, mørke nætter med klart vejr og lav luftfugtighed. Det er ideelle betingelser for astronomi. Derfor er der nu planer om at bygge store teleskoper midt i isørkenen. Astronomerne regner med, at de kan finde flere planeter i kredsløb om fjerne stjerner, når de nye teleskoper står klar.

Læs mere
Verdens største flyvende kikkert

IV nr. 13/2007 s. 34-35.

Rumteleskoper giver fantastiske billeder, men er samtidig særdeles kostbare. Derfor er NASA nu ved at bygge en Boeing 747 om til et flyvende observatorium, og håbet er, at det kan levere ligeså fremragende astronomiske resultater til en meget lavere pris.

Læs mere
Astronomer bruger stjerne som teleskop

IV nr. 13/2001 s. 62-63.

For første gang nogen sinde er det lykkedes astronomer at se detaljer på en stjerne, selv om den befinder sig hele 25.000 lysår borte. Detaljerne giver dybere viden om stjernens atmosfære. Og det sætter stjernemodellerne på prøve.

Læs mere
Vi skal se til universets ende

IV nr. 18/2005 s. 34-37.

Et gigantisk teleskop, ti gange større end de største, vi har i dag. Med et spejl, der er 100 meter i diameter. Og med et udsyn til de fjerneste egne af universet, mere end 13 milliarder lysår væk. Det lyder som en uopnåelig drøm, men om alt går vel, er den gået i opfyldelse allerede om 16 år.

Læs mere
Newton satte verden på plads

IV nr. 1/2000 s. 62-67.

Han var ærekær, stædig og kontrær. Og så anses han for at være verdenshistoriens største videnskabsmand. Med en håndfuld enkle teorier forklarede Isaac Newton for en måbende verden, hvilke kræfter der styrer såvel et æbles fald som Månens kredsløb om Jorden.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste