tid

• •  
  •  
• 

  Se videoen: Hvad er tid?

  27.06.2011.

  Hør og se professor Russell Stannard fra The Open University give en lynforelæsning om begrebet tid.

  Læs mere

• 

  Universets skjulte dimensioner

  IV nr. 10/2010 s. 20-27.

  Dimensioner er andet og mere end længden, bredden
  og højden. Siden Einstein er der gået inflation i universets
  proportioner, og fysikerne mener i dag, at vi lever i en
  nidimensional verden. Kun på den måde kan de inddrage
  alle de kendte naturkræfter i én sammenhængende teori.

  Læs mere

• 

  Universet fødes igen ... og igen og igen

  IV nr. 10/2009 s. 54-55.

  Måske var big bang alligevel ikke begyndelsen på alting. Nye undersøgelser af stråling fra universets tidligste periode tyder på, at der har eksisteret et univers før dette, og at egenskaber herfra måske har overlevet og været med til at skabe vores verden.

  Læs mere

• 

  Universet kl. 00.00

  IV nr. 12/2004 s. 24-27.

  Hvad var der før tidens begyndelse? Tanken kan drive de fleste i armene på fysikere eller teologer, men de svarer blot med nye gåder. Måske er det spørgsmålet, der er forkert.

  Læs mere

• 

  Fra orden til kaos

  IV nr. 12/2004 s. 52-59.

  Tid er i virkeligheden blot bevægelse fra orden til kaos. Det er derfor, skårene fra kaffekoppen ikke pludselig samler sig til en kop igen. Bevægelsen kan kun gå én vej, og dermed er tidens retning defineret.

  Læs mere

• 

  Opskriften på en tidsmaskine

  IV nr. 12/2004 s. 78-83.

  De moderne fysiske teorier giver os opskriften på en tidsmaskine

  Læs mere

• 

  Den usynlige tidsforskel

  IV nr. 12/2004 s. 68-71.

  Verden er delt ind i tidszoner. Men der eksisterer også skjulte tidsforskelle. I Vesten halser vi af sted, mens man andre steder lever i nuet og hylder langsomheden. Og det kan give konflikter, når de to verdener mødes.

  Læs mere

• 

  Videnskabens bedste idé

  IV nr. 2/2005 s. 66-73.

  Tid og rum er ens for alle, og planeterne bevæger sig efter en velkendt mekanik. Sådan mente hele den videnskabelige verden, da en totalt ukendt 26-årig for 100 år siden vendte op og ned på alting. Fysikken blev aldrig den samme igen.

  Læs mere

• 

  Jagten på et øjeblik

  IV nr. 12/2004 s. 34-37.

  Vi betragter normalt et sekund som flygtigt – det varer et hjerteslag, og så er det væk. Men i den hektiske nanoverden er et sekund en evighed. Forskerne må bruge ultrahurtige højenergilasere for at fastfryse de ubegribeligt korte tidsrum.

  Læs mere

• 

  Kuk i kalenderen

  IV nr. 12/2004 s. 84-91.

  Lige så langt tilbage, vi kan følge menneskets historie, har vi forsøgt at beregne årets gang. Det har betydning for såtid og høsttid og for de højtider, der skal fejres på særlige dage ud fra Sol, Måne og stjerners position. Men lige siden de første kalendere opstod, har vi konstant måttet justere dem, så de ikke kom ud af takt med årstiderne.

  Læs mere

• 

  Tiden er elastisk

  IV nr. 15/2008 s. 66-68.

  Når vi har det sjovt, flyver tiden af sted. Når vi keder os, går den i sneglefart, og hvis vi kommer ud for noget dramatisk, kan den nærmest gå helt i stå. Nye forsøg med vores elastiske tidsopfattelse viser, at det er hukommelsen, der trækker i tiden.

  Læs mere

• Hvad var der før Big Bang?

  IV nr. 6/2000 s. 5.

  Hvis hele universet blev skabt på et øjeblik ved Big Bang, hvad var der så før Big Bang?

  Læs mere

• Hvad er den mest præcise tidsmåler?

  IV nr. 14/2000 s. 7.

  Hvordan definerer vi, hvor langt et sekund er?

  Læs mere

• Bliver det muligt at rejse i tiden?

  IV nr. 9/2001 s. 5.

  Er tidsrejser teoretisk umulige, eller er det kun et spørgsmål om at udvikle teknologien til det?

  Læs mere

• Hvad er klokken ved polerne?

  IV nr. 9/2001 s. 7.

  Alle Jordens tidszoner må vel løbe sammen ved polerne, så hvad er klokken egentlig, når man står lige på den geografiske Nord- eller Sydpol?

  Læs mere