25.03.2012.
Hvorfor løber al væsken ud af en Pythagoras' kop, hvis man fylder for meget i den?
27.05.2011.
Det er næsten umuligt at holde balancen, hvis man holder stille på en cykel, mens det er nemt i fart.
24.05.2011.
Når en kat drikker, sker det så hurtigt, at det menneskelige øje slet ikke kan følge med.
13.05.2011.
Lyse nætter, stærkere tidevandskræfter og jordskælv ville være nogle af konsekvenserne, hvis Månen var tættere på Jorden.
07.04.2011.
Kunstig tyngdekraft er nødvendig, hvis astronauternes helbred skal skånes. Den kan man skabe på flere måder.
02.02.2011.
Alle planeter er runde, for hvis de ikke var det, ville de ikke være planeter.
01.03.2010.
Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik.
IV nr. 5/2011 s. 66-73.
Hvordan vil det være at
fordoble sin kropsvægt på et splitsekund? Og hvad mon der sker, når tyngdekraften straks efter bliver ophævet? Illustreret Videnskabs reporter besøgte
den europæiske rumfartsorganisation,
ESA, for at finde svar på spørgsmålene.
Hun fik dem at føle på sin egen krop.
IV nr. 10/2010 s. 20-27.
Dimensioner er andet og mere end længden, bredden
og højden. Siden Einstein er der gået inflation i universets
proportioner, og fysikerne mener i dag, at vi lever i en
nidimensional verden. Kun på den måde kan de inddrage
alle de kendte naturkræfter i én sammenhængende teori.
IV nr. 4/2010 s. 68-71.
Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik. Lykkes den, vil ESA og NASA om nogle år opsende hele tre satellitter, der for første gang direkte skal måle de tyngdebølger, der bliver udsendt af sorte huller og dobbeltstjerner.
IV nr. 7/2003 s. 42-45.
Tyngdekraften virker ikke i ét nu. Tværtimod udbreder den sig med lysets hastighed. Det er resultatet af nye målinger, foretaget af to amerikanske forskere. Men ikke alle er enige i deres konklusioner.
IV nr. 13/2001 s. 62-63.
For første gang nogen sinde er det lykkedes astronomer at se detaljer på en stjerne, selv om den befinder sig hele 25.000 lysår borte. Detaljerne giver dybere viden om stjernens atmosfære. Og det sætter stjernemodellerne på prøve.
IV nr. 1/2006 s. 54-57.
Lyspartikler kan være flere steder på én gang. Atomer kan også. Ja, selv molekyler kan. Men store ting som mennesker kan ikke. Hverken Bohr eller Einstein har givet en ordentlig forklaring. Men nu mener den engelske matematiker sir Roger Penrose, at han har fundet den.
IV nr. 1/2000 s. 62-67.
Han var ærekær, stædig og kontrær. Og så anses han for at være verdenshistoriens største videnskabsmand. Med en håndfuld enkle teorier forklarede Isaac Newton for en måbende verden, hvilke kræfter der styrer såvel et æbles fald som Månens kredsløb om Jorden.
IV nr. 9/2009 s. 30-35.
Den sørger for, at vi bevarer begge ben på Jorden. Den holder Månen fast. Og den er ansvarlig for galaksernes stabilitet. Tyngdekraften styrer vores verden, men er alligevel gådefuld.
IV nr. 14/2005 s. 64-69.
I 100 år har fysikerne skændtes om, hvorvidt rum og tid er opbygget af udelelige enheder. Nu er der kommet en teori på banen, der kan afgøre konflikten. Ifølge teorien har både rum og tid en mindste byggesten – og snart skal en satellit teste, om teorien har ret.
IV nr. 15/2006 s. 42-47.
Om 50 år er de første astronauter måske på vej til det ydre Solsystem. Men hvad kræver en sådan rejse? Det har NASA undersøgt, og konklusionen er, at vi kommer af sted, når vi kan bygge atomraketter, lægge mennesker i dvale, lave kunstig tyngdekraft og strålingsværn.
IV nr. 17/2008 s. 44-49.
ESA’s nye flagskib, GOCE-satellitten, skal kortlægge Jordens tyngdefelt med uhørt præcision. Det vil give sammenlignelige højder på alle kontinenter og give bedre forudsigelser af, hvordan havstrømmene ændrer sig i en varmere verden.
IV nr. 5/2000 s. 15.
Tyngdekraften aftager jo med afstanden, så hvor i universet hører Solens tyngdekraft op?
IV nr. 16/2000 s. 10.
Hvordan træner astronauterne vægtløshed, inden de bliver sendt ud i rummet? Kan man ophæve tyngdekraften på Jorden?
Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.
Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.
Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.
Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.
Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.