superhero in blue shirt

Genetiske superhelte

Iblandt os lever mennesker, som bærer arvelige sygdomme uden at opleve et eneste symptom. Nu vil forskere opspore de genetiske helte og aflure tricket. Håbet er, at deres supergener kan hjælpe os på sporet af kure mod bl.a. Parkinsons sygdom og kræft

10. maj 2016 af Rasmus Kragh Jakobsen og Julie Hjerl Hansen

En 45-årig mand burde egentlig være død for længst. Han er født med en genfejl, som giver nervelidelsen Louis-Bar-syndrom. Andre med samme genfejl mister allerede i toårsalderen evnen til at koordinere øjnenes bevægelser, siden ryger muligheden for at styre musklerne i benene, og allerede i teenageårene er en kørestol nødvendig. En tidlig død inden voksenårene er almindelig. Alligevel lever den 45-årige mand i bedste velgående – uden et eneste symptom på sygdommen.

Manden blev opdaget ved et tilfælde af Eric Schadt, som er professor i genanalyser ved Mount Sinai School of Medicine i New York, USA. Den 45-årige mand er et eksempel på det, Schadt kalder en genetisk helt, fordi mandens krop er i stand til at kompensere for en arvelig genfejl, så han undgår den grumme skæbne, der ellers lå indlejret i hans arvemateriale. Sammen med den amerikanske biolog og genforsker Stephen Friend har Schadt indledt en storstilet jagt på andre genetiske helte, der på samme vis kan kompensere for medfødte fejl i generne. Forskerne har iværksat et stort forskningsprojekt kaldet “The Resilience Project”, hvor de planlægger at kortlægge generne fra en million frivillige deltagere. Netop nu er Schadt og Friend i færd med at indsamle dna ved hjælp af spytprøver. Når genheltene er fundet, håber forskerne at afkode, hvordan de undgår at blive syge, og på den måde finde nye behandlingsformer mod bl.a. kræft, alzheimer og Parkinsons sygdom.

Genhelte findes med sikkerhed Langt de fleste arvelige sygdomme skyldes, at en genetiske kode i arvematerialet er muteret, så cellerne ikke fungerer, som de skal. Hovedparten af vores medicin er imidlertid ikke udviklet til at reparere og gendanne, men derimod til at ødelægge fx virus, bakterier og kræftceller. Hos forsøgsdyr som fluer og mus har forskere iagttaget, at genfejl kan ophæve hinanden. Schadt og Friend formoder, at genheltenes superevner på samme vis skyldes, at de er udstyret med særlige genmutationer, som kompenserer for de genfejl, den arvelige sygdom er skyld i. To genfejl lyder værre end én, men der kan altså være tale om held i uheld. I stedet for at afprøve medicin på patienter, der allerede er syge, vil Friend og Schadt gå modsat til værks og lede efter mennesker, som er i stand til at kompensere for deres medfødte genfejl, i håb om at udvikle medicin, som på samme vis kan sætte genfejl ud af spillet. Schadt og Friend ved allerede, at cirka en ud af 25.000-50.000 deltagere vil være genetiske helte. I en indledende undersøgelse har de gennemtrawlet over 500.000 anonymiserede personers arvemateriale i private genanalysefirmaers databaser. Her fandt forskerne over ti genetiske helte, der bl.a. var i stand til at kompensere for den arvelige sygdom cystisk fibrose, som angriber luftvejene, og som de fleste patienter dør af inden for det første år, hvis ikke sygdommen behandles. Selvom Schadt og Friend ved, at genheltene eksisterer, forhindrer samtykkeerklæringer, at de opsøger dem. Forskerne må derfor indtil videre stille sig tilfredse med at vide, at de kan forvente at finde cirka 20-40 genhelte blandt de 1.000.000 deltagere i projektet. Når genheltene er opsporet, vil forskerne kortlægge deres fulde arvemateriale for at lokalisere “helte”-mutationen. Processen er dog hverken nem eller hurtig.

Skriver genkoden om Schadt og Friends store udfordring er, at vi alle er udstyret med tusindvis af genfejl, hvilket gør det vanskeligt at finde frem til den rigtige mutation. De seneste år har forskerne heldigvis udviklet smarte tricks til at indsnævre feltet. Normalt ville Schadt og Friend sammenligne arvematerialet fra flere genetiske helte og se, hvilke genfejl de havde tilfælles. Men fordi der er så få genetiske helte, vil forskerne formodentlig ikke finde to at sammenligne for hver sygdom. I stedet anvender de en nyudviklet metode kaldet biologisk netværksfiltrering. Teknikken udnytter, at alle gener samarbejder med hinanden i et stort, komplekst netværk inden i cellerne. Lidt ligesom med venner i sociale netværk er gener tæt knyttet til de nærmeste “venner”, men har samtidig berøring med venners venner. “Helte”-mutationen gemmer sig derfor med størst sandsynlighed blandt de gener, der arbejder tættest sammen med sygdomsgenet. Næste skridt er at bevise, at forskerne har fat i det rigtige “heltegen”. Her vil Schadt og Friend udnytte en anden helt ny metode, som er en form for genetisk redigering, der gør det muligt at slette eller tilføje bogstaver i den genetiske kode – lidt ligesom en forfatter retter teksten i sit manuskript. På den måde kan forskerne teste hver enkelt genfejl og se, om mutationen kan kompensere for den arvelige sygdom.

Kan føre til kræftkur I første omgang fokuserer forskerne på arvelige sygdomme, som er simple, da de kun skyldes mutationer i et eller to gener, bl.a. Louis-Bar-syndrom, epilepsi, medfødt døvhed og medfødt muskelsvind. På længere sigt håber Stephen Friend, at projektet kan gå et skridt videre til langt mere almindelige sygdomme som kræft, alzheimer, Parkinsons sygdom og skizofreni. Når først forskerne har identificeret de afgørende genfejl, vil der ikke være langt til en kur, fordi forskerne ved, præcis hvilket gen de skal ramme. Forskerne ved ovenikøbet, at bivirkningerne sandsynligvis vil være små, da de genetiske helte lever et sundt og normalt liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: