Fecal transplant in bowel

Indsprøjtet afføring gør maven sund

Finske læger sender afføring op i tarmsystemet på patienter med genstridige bakterieinfektioner.

Normalt kommer afføring ud af tarmen, men nu har finske læger vendt billedet og skubber i stedet afføringen den anden vej fra endetarmen og halvanden meter op i tarmsystemet. Og det er vel at mærke ikke patientens egen afføring, der er tale om.

Eero Mattila fra University of Helsinki har udført den såkaldte fæces-transplantation på tarmpatienter med genstridige bakterieinfektioner, som har været umulige at komme til livs med antibiotika. Den fremmede afføring gjorde underværker og kurerede 94 pct. af patienterne i løbet af tre måneder.

Det gode resultat skyldes, at de 20-30 ml transplanteret afføring indeholder i størrelsesordenen 10.000.000.000 bakterier, og da de stammer fra en donor uden problemer med maven, repræsenterer de altså en sund tarmflora.

Efter at de “gode” bakterier ved hjælp af et endoskop var ført op i tarmene, formåede de at kolonisere sig og udkonkurrere de sygdomsfremkaldende bakterier. På den måde blev donorens sunde tarmflora overført til patienten, som slap af med sin dårlige mave.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: