Blodpose
© Shutterstock

Gennembrud: Nu kan vi masseproducere kunstigt blod

For første gang er det lykkedes forskere at masseproducere kunstigt blod. Blodet kommer især personer med sjældne blodtyper til gode.

29. marts 2017 af Babak Arvanaghi

Jagten på bloddonorer er meget snart slut.

Et forskerhold fra University of Bristol har skabt et gennembrud, der kan fylde de halvtomme blodhylder op med alle slags blodtyper.

De har udviklet en metode til at producere kunstigt blod i store mængder.

Stamceller skaber blod

Metoder til at skabe kunstigt blod har eksisteret længe, men de har været ekstremt omkostningstunge og har kun produceret røde blodceller i meget små portioner.

Det kunstige blod produceres ved at manipulere stamceller til at producere røde blodlegemer. 

Med de hidtil kendte metoder kunne hver stamcelle producere 50.000 røde blodlegemer – langt fra nok til at fylde en blodpose på 450 ml, som indeholder omkring en billion af slagsen.

Flere liter er klar

Den nye metode fastholder stamcellerne i et tidligt stadie af deres udvikling, og her manipulerer forskerne dem til at skabe røde blodlegemer. I denne del af deres udvikling deler stamcellerne sig ekstremt meget, og hver celle kan danne milliarder af røde blodlegemer.

Ifølge forskerne har de allerede produceret flere liter af den kunstige blod.

Teknologien er dog stadig ny, og der går flere år, før en masseproduktion kan sættes i gang. Fordi metoden gør det muligt at producere alle blodtyper, skal det kunstige blod i første omgang bruges til patienter med sjældne blodtyper, som er svære at finde donorer til.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: