Virker piller mod smerter lokalt?

Fjerner smertestillende præparater i virkeligheden smerterne, eller bedøver de blot det sted i hjernen, som opfatter smerterne?

1. september 2009

Der kan være tale om begge dele. Smertestillende medicin kan nemlig inddeles i to typer: medicin, der virker i det berørte væv, og medicin, der påvirker hjernens opfattelse af de signaler, den modtager. Den førstnævnte type virker ved at hæmme et bestemt enzym, cyclooxygenase, der danner såkaldte prostaglandiner, som er kroppens egne smertefremkaldende stoffer. Derimod virker eksempelvis morfin direkte i hjernen. Morfin indeholder molekyler fra opiumsvalmuen, der “passer til” de smertestillende receptorer i hjernen. Når molekylerne binder sig til disse receptorer, hæmmes smertesignalet, og det opleves som smertelindring. Man skal dog huske, at smerter altid er et signal om, at der er noget galt i kroppen. Det er derfor vigtigt at finde frem til årsagen og behandle den, så den smertestillende medicin ikke kommer til at stå alene.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: