tape terahertz scanner

Almindelig tape kan røntgenfotografere en finger

En almindelig rulle tape kan bruges til andet end at pakke gaver ind. Den udsender nemlig både lys, røntgenstråling og de meget lovende Terahertzstråler. Se forskerne røntgenfotografere en finger ved hjælp af tape i videoen.

4. december 2013

Læs om Terahertz-stråler

Læs artiklen om Terahertz-stråler - elektromagnetiske bølger, som er i stand til at "se" gennem fx tøj og afsløre, om man bærer våben eller sprængstof under frakken.

Som abonnent kan du læse artiklen online ved at klikke på knappen her.

Tape kan røntgenfotografere

Helt almindelig tape kan bruges til meget andet end at pakke gaver ind og klistre plakater op på børneværelset. Forskere fra University of California opdagede i 2008, at tape udsender røntgenstråling kraftig nok til at røntgenfotografere en finger. Se hvordan i videoen:

Tape udsender også Terahertz-stråler

Udover røntgenstråling udsender tape også synligt lys, når den trækkes af rullen (du kan selv prøve at se efter i et mørkt rum).

De mange typer stråling fik fysikerne Joseph Horvat and Roger Lewis fra University of Wollongong i New South Wales, Australia til at undersøge, om tapen også udsender de lovende terahertz-stråler, og de fik et klart signal ved allerførste forsøg.

Når tapen rykkes af, bliver den klæbende side positivt ladet og bagsiden af tapen, som den sad fast på, bliver negativt ladet. Når ladningsforskellen bliver stor nok, springer elektronerne fra den positive til den negative overflade. Når de rammer overfladen, bremses de op, og udsender Terahertz-stråling.

T-stråler har store perspektiver

Terahertzstråler er elektromagnetiske bølger, som er i stand til at "se" gennem fx tøj og afsløre, om man bærer våben eller sprængstof under frakken. Det skyldes, at alle stoffer reflekterer T-strålerne forskelligt og derved har unikke "fingeraftryk".

Forskerne er i øjeblikket ved at udvikle en håndholdt scanner til brug for bl.a. politi og sikkerhedsvagter, og håbet er, at tapens simple måde at danne T-strålingen på en dag bliver praktisk mulig at udnytte.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: