blodprøve

Blodprøve sladrer om kræft

En blodprøve kan afsløre dødelige sygdomme ekstremt tidligt. I dit blod flyder nemlig milliarder af små molekyler, der sladrer om selv de mindste sygdomstegn fra hele din krop.

22. januar 2016 af Gorm Palmgren og Rikke Jeppesen

En af lægernes største hovedbrud er, hvordan de kan opdage kræftsvulster, før de vokser sig store og dødelige.

Ny forskning viser nu, at selv helt små svulster kan spores i dit blod, lang tid før andre metoder opdager dem.

En blodprøve afslører tidlig sygdom

Når dit blod stødvis pumper ud i dine ben, gennem dine fingre og over dine organer, samler kroppens flydende transportsystem nogle blaffere op på vejen.

Hvis en sygdom opstår et sted i kroppen, vil blodet opsamle små syge molekyler eller celler meget tidligt i sygdommens udvikling. Og det kan ses i en blodprøve.

Sæt ind mod kræft efter blodprøve

Normalt opdager læger først en kræftsvulst, når den er stor nok til at se på en skanning og allerede består af ca. 100 millioner kræftceller.

Men selv en meget lille svulst vil lække små dna-stykker og celler til blodet, og derfor kan lægerne med en blodprøve stille en meget tidlig diagnose og påbegynde behandling med det samme.

De små sladrehanke kaldes biomarkører, og lægerne har allerede fundet en lang række, der sladrer om alt fra kræft til hjernerystelser og blodpropper i hjernen.

Forskere har nu indledt jagten på flere blodstoffer, der bl.a. kan afsløre flere forskellige kræfttyper og demenssygdomme, før de for alvor bryder ud.

Afklar din blodtype med en blodprøve - og se ind i fremtiden

Blodet er ikke alene en god detektor af aktive sygdomme; det kan også sige noget om dine helbredsudsigter for fremtiden. Læs mere om blodtypernes betydning for din sundhed i vores store blodtema:

Vi guider dig rundt i forskernes fantastiske verden

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: