Elektrisk ål skal drive implantater

Kunstige celler inspireret af den elektriske ål kan måske drive medicinske apparater i fremtiden.

1. september 2009

teknik Når elektriske ål føler sig truet eller skal lamme byttedyr, producerer de et elektrisk stød på ca. 600 volt. Ålens elproducerende celler har nu givet inspiration til at skabe kunstige celler, som måske kan bruges i medicinske apparater eller implantater. Kemiske ingeniører fra Yale University i USA har allerede udviklet en matematisk model af en kunstig celle, der ifølge beregninger er op til 40 procent kraftigere end de naturlige elektriske celler. Inde i ålens celler begynder det elektriske stød med, at der sendes et signal fra en synapse, som får bestemte proteinpumper i cellernes membraner til at åbne sig. Det får natrium- og kalium-ioner til at strømme ud af cellerne, og dermed opbygges der en spændingsforskel. Åbningen af proteinpumperne accelererer, og dermed frigives en elektrisk udladning. Det er summen af alle elektrocytternes udladninger, der mærkes som et elektrisk stød. Komponenterne til de kunstige celler er allerede lavet. Der findes tilgængelige kunstige cellemembraner, og som proteinpumper kan man bruge kunstigt skabte proteiner eller siliciumoxid-nanoporer. Ved at have mange lag af kunstige celler og forbinde dem i serier eller parallelt mener man, at man kan skabe et kraftigt kunstigt stød. Dette stød ville så kunne bruges til at drive implantater, måleenheder eller små maskiner, der kan bringe medicin rundt til specifikke steder i kroppen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: