nb_u42 infektion

Frossen afføring udrydder dødelige infektioner

Patienter, hvis tarmsystem er angrebet af den livsfarlige bakterie Clostridium difficile, har fået et nyt våben. Frosne piller fyldt med afføring.

16. oktober 2014 af Carsten Nymann

Feber, mavesmerter og ikke mindst potentielt dødelig diarré plager personer, som har besøg af bakterien Clostridium difficile i tarmsystemet.

Bakterien bukker ikke let under for antibiotika, så nu har amerikanske forskere udviklet et nyt, effektivt lægemiddel, som består af frosne tabletter med afføring.

Slanger fører afføring ned i halsen

Hidtil har den mest effektive behandlingsmetode mod bakterien været at sprøjte frisk afføring fra en rask donor ind i tarmen og dermed genoprette bakteriebalancen.

Proceduren er dog temmelig invaderende og ikke uden risiko, da den involverer at stoppe slanger ind i patienten enten oralt eller rektalt.

Specialister fra de to amerikanske hospitaler Massachusetts General Hospital og Boston Childrens Hospital besluttede derfor at udvikle et alternativ.

Sund afføring fryses ned

Lægerne indsamlede sund afføring fra en række donorer, fyldte prøverne på små kapsler på størrelse med vitaminpiller og frøs dem ned til minus 80 grader.

På den måde kan lægerne have et lager af donorafføring og behøver ikke indkalde donorer akut til hver behandling.

Afføring hjalp ni ud af ti patienter

Pillerne blev afprøvet på 20 patienter i alderen 11 til 89 og viste sig at udrydde den skadelige bakterie i 90 procent af tilfældene.

Desværre er pillekapsler, som ikke bliver ødelagt af mavesyre, gennemsigtige, men forskerne bemærker, at patienterne stadig foretrak pillerne frem for slangerne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: