Tandfyldning

Ny fyldning får tanden til at reparere sig selv

Slut med knækkede fyldninger og smertefulde rodbehandlinger. Fremtidens tandfyldninger nøjes ikke med at lappe hullet

7. juli 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

Britiske forskere har gjort en opdagelse, som kan gøre dine ophold i tandlægestolen væsentligt mindre ubehagelige og kostbare. De har nemlig skabt en ny type tandfyldning, som kan får tandbenet til at reparere sig selv ved hjælp af stamceller.

Tandben er det materiale, som tanden i bund og grund er lavet af.

Yderst ligger et lag meget hård emalje, og lige under det, ligger tandbenet og beskytter nervecenteret i tanden.

En kæmpe forskel De fleste har nok prøvet at bakterier får samlet sig og ædt hul i emaljen. Så har man et almindeligt hul i sin tand. Får man ikke stoppet bakterierne der, fortsætter de små bæster med at gnave sig i gennem tandbenet og helt ind til nervecenteret.

Sker det, er man med tandlægernes nuværende arsenal af redskaber stillet overfor valget mellem en meget dyr og potentielt smertefuld rodbehandling eller simpelthen at trække tanden ud.

Her kommer den nye type fyldning virkelig til at gøre en forskel.

Aktiverer stamceller - Vi har designet noget syntetisk biomateriale, som man kan lægge direkte på nervecenteret i tanden, og som aktiverer stamcellerne i tanden, så de begynder at udvikle nyt tandben, siger forskningsleder Adam Celiz fra University of Nottingham.

Fyldningsmaterialet sprøjtes - i lighed med almindelige fyldninger - ind i hullet i tanden, hvorefter det hærdes med UV-lys.

Opfindelsen er dog stadig på så tidligt et udviklingsstadie, at du nok skal forvente, der går nogle år, før din tandlæge tilbyder at behandle dig med den.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: