Ny teknik afløser tandlægens farlige røntgen

1. september 2009

Snart vil det være slut med røntgenstråler, når tandlægen skal kigge nærmere på det indre af en tand. Røntgenstrålens afløser hedder TPI, som er en forkortelse af Terahertz Pulse Imaging. Terahertzbølger ligger i spektret mellem infrarøde bølger og mikrobølger, hvilket gør dem meget velegnede til at se igennem mennesket. Men indtil videre har de været for svære at håndtere. Det er det problem, forskere fra Toshiba i England nu er tæt på at have løst. Ved at bombardere en halvleder-krystal med laserlys skabes en impuls af terahertz-bølger, der kan bruges til at skanne fx en tand. Bølgerne reflekteres forskelligt, afhængigt af hvad de støder på, og refleksionerne skaber et 3-d-billede af tanden, der er meget mere detaljeret end røntgenbilleder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: