© Shutterstock

Prop af gel steriliserer mænd – og indgrebet kan fortrydes

Forsøg på aber viser, at nyudviklet p-sprøjte virker lige så effektivt som sterilisation. Dermed er der udsigt til, at mænd inden for et par år kan vinke farvel til kondomet.

22. juni 2017

Hidtil har mandens eneste mulighed for at beskytte kvinden mod uønsket graviditet været kondomer eller sterilisation. 

Men inden for få år kan mænd benytte en tredje mulighed: De kan få sprøjtet en gel ind i sædlederen, som dermed blokeres, så sædcellerne ikke kan passere forbi. 

Gelen er i modsætning til p-piller uden hormoner og bivirkninger, og så er den langtidsvirkende, men ikke permanent. Skulle manden få lyst til at få børn, kan den såkaldte Vasalgel skylles ud igen. 

Skal snart afprøves på mennesker

I et forsøg fik 16 han-rhesusaber en indsprøjtning med gelen, hvorefter de hver især blev sluppet løs i en indhegning med tre til ni hunner. 

Samtlige aber blev overvåget i mindst én parringsperiode, og selvom aberne ikke holdt sig tilbage med de seksuelle udskejelser, blev ingen af hunnerne gravide. 

Opfinderne betegner forsøget som lovende og forbereder sig på menneskeforsøg. Vasalgel kommer formentlig på markedet inden 2020.

Gel bremser kun cellerne 

Gelen sætter sig som en stopklods i sædlederen, så sædcellerne ikke kan passere. 

Dog kan manden stadig få udløsning, da den tynde sædvæske sagtens kan trænge igennem. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: