Crying baby

Robot fisker batterier ud af tarmen

En ny mikro-robot kan opfange batterier i mave-tarm-systemet og trække dem sikkert ud af kroppen. Syreskader fra batterier og ubehagelige kikkertindgreb kan være på vej i glemmebogen.

14. november 2016

I USA sluger amerikanere hvert år 3500 små batterier fra fx legetøj. De er farlige, fordi de kan ætse sig ind i vævet.

En ny robot er designet til at fjerne de små batterier, som mennesker ved en fejl har slugt.

Det skal den gøre ved at bevæge sig rundt i mave-tarm-systemet og fange batterier med en magnet.

Mikro-robot opsøger og fjerner

Robotten er udviklet af amerikanske, engelske og japanske forskere og består af to lag grisetarm med en biofilm imellem, som krymper i varme. Sådan bevæger robotten sig rundt i maven.

Patienten skal sluge robotten, mens den er indkapslet i en isterning. I maven tør isen, og robotten folder sig ud med form som en harmonika.

Robotten, som foreløbig er en prototype, kan også bringe medicin ind i kroppen, og i fremtiden kan den måske ligefrem reparere en beskadiget tarmvæg.

Sådan virker batterifangeren:

|

Mikro-robotten er indpakket i en isterning (1), så den er nemmere at sluge. Selve robotten (2) indeholder en lille magnet (3), som i samarbejde med en magnet uden på kroppen kan styres i retning af fx batterier nede i maven eller i tarmen.

Forskerne har ved hjælp af en magnet udefra dirigeret robotten hen til et batteri i en grisemave (4). Her hæfter robotten sig nu fast til det lille batteri i maven, så det kan trækkes videre ud af kroppen magnetisk.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: