snorkeplaster

Smart snorkeplaster redder din søvn

Et nyt teknologisk snorkeplaster udligner de dybe lyde fra ganen. Det skaber en stillezone i soveværelset og sikrer alles søvn.

22. marts 2016 af Karine Kirkebæk

Hvad enten du er mand eller kvinde, har du nok prøvet at vågne ved lyden af en andens snorken. En dyb knurren, som bliver ved og ved.

Der findes utallige næseplastre og næsesprays på markedet, som skal åbne den snorkendes luftveje. Men virkningerne er begrænsede.

Derfor har firmaet Silent Partner angrebet snorken fra en ny vinkel.

Silent Partners kampagnevideo.

Søvn sikres med stillezone

Det nye teknologiske plaster laver en slags stillezone rundt om den støjende syvsover ved at udsende negative lydbølger.

Det er samme teknik, som støjreducerende hovedtelefoner gør brug af.

Plasteret registrerer de lydbølger, som snorkeren udsender. Derefter udsender plasteret en mod-lyd, som udligner den generende snorken.

Modlyden laver en boble på ca. 20 cm rundt om den sovende, hvor lyden ikke slipper ud, men hvor lyd fra fx tale godt kan trænge ind.

Søvn med lyd

Snorken er mest udbredt blandt mænd, og omkring 50% af alle mænd snorker – 10-20% af dem snorker hver eneste nat.

Lyden skyldes ujævne luftstrømninger gennem næsen, vibrationer i den bagerste del af ganen eller en snæver passage i svælget.

Pris for rolig søvn: 660 kr.

Silent Partner har startet en crowdfunding-kampagne på Indiegogo, hvor de havde som mål at rejse ca. 265.000 kroner. I skrivende stund har de indsamlet næsten 3,4 mio. kroner.

Plasteret har en pris på ca. 660 kroner, og selv om det ikke er testet videnskabeligt, så vidner den store opbakning om et omfattende problem ude i soveværelserne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: