Din tis afslører, om du lyver

Dit tis afslører, om du lyver

Forskere har fundet en ny måde at aflure kroppens reaktion på at fortælle en løgnehistorie. I hjernen aktiveres specielle centre, når der fabrikeres løgne, og de bremser produktion af signalstoffer. Det kan afsløres i en simpel urinprøve, og kan på sigt bruges i fx utroskabstest.

26. marts 2015

Discalimer: Artiklen nedenfor var årets aprilsnar. Det er ikke muligt at måle løgne i urin.

En ny metode til at afsløre løgne vil snart gøre den klassiske løgnedetektor overflødig. Det viser sig nemlig, at når vi lyver, går der en reaktion i gang i hjernen, der forhindrer dannelsen af neurotransmitteren serotonin. Serotonin nedbrydes til stoffet 5-HIAA, som kan måles i urin, og det er det, som forskerne nu har forbundet med det at lyve.

"Hjernen er simpelthen på overarbejde, når den skal finde på historier. Den ekstra indsats påvirker dannelsen af signalstoffer og særligt serotonin har vist sig at være følsomt," forklarer dr. Claudia Rheinhart, der er forskningsleder på Institut for neurovidenskab og farmakologi på München Universitet, hvor opdagelsen er gjort.

Tis sladrer

Det kan spores i urinen, hvor der i timerne efter en løgn er markant lavere niveauer af 5-HIAA. Metoden skal nu forfines, så forskerne kan fastslå præcis hvilke niveauer og tidsintervaller, der kan påvise løgnagtighed.

"Vi er først lige gået i gang, og der er masser af ubekendte, der skal afklares, før vi kan sige, at metoden er sikker. Men det skal vi nok komme til," siger Claudia Rheinhart.

Fødevarer kan forstyrre

For eksempel er det et kendt fænomen, at serotonin og dermed niveauerne for 5-HIAA kan påvirkes af både bestemte fødevarer og lægemidler. Derfor skal man kende niveauet på den enkelte person inden løgnen fortælles.

"Vi mener dog, at det vil være muligt på sigt at udarbejde generelle guidelines, som kan give resultater, der er sikre nok til, at vi kan fortælle, om en person har løjet inden for et bestemt tidsinterval," fortæller Claudia Rheinhart.

Opdaget ved en tilfældighed

Opdagelsen kom som lidt af en tilfældighed i laboratoriet. I virkeligheden var forskerne optaget af et projekt om sammenhængen mellem serotonin og aggressivitet, men i forbindelse med et hjerneskanningsforsøg opdagede forskerne, at der var forskel på, om forsøgspersonerne opdigtede en situation, hvor de var aggressive, eller om de talte om en konkret hændelse.

Lave niveauer af serotonin er før blevet kædet sammen med både depression, aggressivitet og manglende impulskontrol.

"På den måde, hænger de fysiske symptomer fint sammen med de følelser, der kan opstå i forbindelse med løgne. Især hvis de bliver afsløret," uddyber Claudia Rheinhart.

Industrien på spring

Det er ikke kun forskerne, der er optaget af tis' egenskaber i forhold til at afsløre løgne. Også industrien står klar til at kigge forskerne over skuldrene. Blandt andet ser firmaet Vitanuvos, der også producerer graviditetstest, meldt sig på banen.

"Vi kan se en klar kommerciel mulighed i at udvikle fx utroskabstest og test målrettet forældre til teenagere, så vi er meget interesserede i at følge forskningen," udtaler April Stulta, udviklingsdirektør i Vitanuvos.

På laboratoriet i München er man lettere overraskede, men også glade for opmærksomheden.

"Vi har sågar fået henvendelser fra efterretningstjenester, der er interesserede i at høre mere om vores forskning. Den slags interesse oplever vi ikke hver dag," ler Claudia Rheinhart.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: