New born mouse

Nyfødte museunger kan blive mødre

Nyt stof kan modne æg hos nyfødte mus

Unge piger, som får fjernet æggestokkene i forbindelse med fx kræft, kan normalt ikke blive mødre senere i livet. Selvom lægerne har reddet dele af pigernes æggestokke med umodne æg, er det hidtil ikke lykkedes at modne dem i laboratoriet til senere brug ved kunstig befrugtning. Men nu er der håb.

Forskeren Kui Liu fra Göteborgs Universitet i Sverige har haft succes med at gøre nyfødte mus til mødre ved at behandle deres umodne æg, så de kunne bruges til kunstig befrugtning.

Æggenes modningsproces blokeres normalt af det naturlige stof PTEN. Men forskeren har opdaget, at denne blokering kan ophæves af et andet stof kaldet bpV(HOpic). Ved at ophæve blokeringen lykkedes det at modne æggene, og Kui Liu håber, at kvinder kan få glæde af metoden i løbet af fem til ti år.

Rugemus befrugtes af kunstigt modnede æg

Æggestokke med umodne æg bliver behandlet med et stof, der får dem til at modne. Æggene transplanteres ind i bughulen på voksne mus. Når de er modnet, sættes de op i en rugemus.

ordbogen

Umodne æg: **Kvinder bliver født med alle deres æg klar i æggestokkene. Æggene er imidlertid umodne ved fødslen, og først i puberteten begynder de et efter et at modne ved hver ægløsning.**

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: