Kan en operation gøres 100 procent steril?

1. september 2009

Under en operation sørger man for, at alt, hvad der kommer i direkte berøring med såret – dvs. kirurgiske instrumenter, tamponer, væsker samt kirurgens handsker – er helt sterile. Det kan gøres fx med dampsterilisering under tryk ved 121 °C i 15 minutter, med tørsterilisering ved 160 °C i 2 timer eller med bestråling med gamma- eller betastråler. Disse metoder sikrer, at sandsynligheden for, at blot en enkelt mikroorganisme har overlevet, er mindre end 0,0001 procent. Til gengæld er det i praksis umuligt at holde resten af operationsstuen, lægerne, sygeplejerskerne og selve patienten helt sterile. Selv om rummet rengøres omhyggeligt, det ventileres med steril luft, og der opretholdes et svagt overtryk, så mikroorganismer har svært ved at blæse ind, når døren åbnes, så vil der altid være mikroorganismer til stede. Og hvis uheldet er ude, kan de hvirvles op og lande i patientens sår. I langt de fleste tilfælde vil det dog ikke være nogen katastrofe, for én eneste bakterie, virus eller svampespore er nemlig ikke i stand til at starte en infektion. Mikroorganismerne skal kæmpe mod immunforsvaret, og derfor må de være mange bakterier om opgaven, så de fx kan udskille stoffer, der svækker kroppens forsvarsmekanismer.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: