Demens kan modvirkes af en intelligent partner.

Din partner kan redde dig fra demens

Frygter du, at demens en dag får dig til at glemme dine børnebørns navne? Så skal du måske overveje, om du har den rette partner.

14. april 2016 af Babak Arvanaghi

Hvis du vil leve længere med et godt mentalt helbred, bør du gifte dig med en intelligent person.

Det kom ifølge Xposé frem under en foredragsrække med titlen Dementia: How Can We Protect Ourselves? Undervejs fortalte flere eksperter, hvordan intelligente partnere modvirker demens.

Intelligens modvirker demens

Det har længe været kendt, at stimulering af hjernen gennem krydsord og læsning, kan være med til at forhindre demens, men professor Lawrence Whalley fra University of Aberdeen tager den skridtet videre:

“Det, en dreng aldrig får at vide han bør gøre, hvis han vil leve et længere liv – men som han burde få at vide – er at gifte sig med en intelligent kvinde,” sagde han under sit foredrag ifølge Xposé.

Partneren kan nemlig styrke det intelligente miljø i højere grad end krydsord og læsning.

Rige har mindre demens

For at finde frem til resultaterne har forskerne kigget nærmere på enæggede tvillinger, scannet deres hjerner, og undersøgt om de bliver ramt af demens.

Fælles for forsøgspersoner var, at deres omgivelser spillede en stor rolle i, hvorvidt de udviklede demens. Dem, som havde tegn på demens i hjernen, men ingen fysiske symptomer, havde større tendens til at være intelligente, sidde i magtfulde stillinger og tjene masser af penge – altså være udsat for flere intellektuelle stimuli.

Ifølge forskerne er det netop disse intellektuelle stimuli, som modvirker demens. Stimuli, som det nu viser sig i høj grad kan komme fra en intelligent partner.

Der findes også andre måder, at slippe for demens på. Blandt andet ved at træne dine muskler:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: