CRE-bakterier hærger Europa hærger

Dræberbakterier hærger Europa

Såkaldte CRE-bakterier er i hastig fremgang i Europa. EU slår alarm, fordi bakterierne på sigt kan koste flere menneskeliv end kræft.

26. april 2016 af Babak Arvanaghi

Dyrere sygesikring, længere hospitalsbesøg, flere fejlbehandlinger og højere mortalitet.

Det er konsekvenserne af de såkaldte CRE-bakterier, der lige nu hærger Europa, og hvis forekomst er stigende.

Derfor slår EU nu alarm og opfordrer medlemslandene til at sætte handlingsplaner i gang, som skal få bugt med de farlige bakterier.

CRE-bakterier findes i fødevarer

Grunden til, at CRE-bakterierne er så farlige, er, at de er resistente over for det meste antibiotika, vi anvender.

CRE-bakterierne er tarmbakterier, som kommer ind i kroppen gennem det, vi spiser, forklarer professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, til Metroxpress.

Immunforsvaret kæmper ofte forgæves mod dem, og det kan ende fatalt – patienter, der får alvorlige infektioner med CRE-bakterier, har mellem 30 og 75 procents risiko for at dø.

Læs også: Hvor farlige er resistente bakterier?

CRE går kun tilbage i Norge

En ny rapport fra EU’s sundhedsorgan tegner en dyster fremtid for Europa. CRE-bakterierne er nemlig i fremgang i en lang række lande.

Kortet viser, hvor spredningen er værst. Klik på det for en større udgave. Kilde: Rapid Risk Assesment.

Værst ser det ud i Italien, Malta, Frankrig, Spanien, Polen, Rumænien, Ungarn og Danmark, hvor udbruddene er interregionale. I Italien og Malta er der endda tale om en endemi – altså, at der er en stabil og sædvanlig forekomst af bakterien, som overlever naturligt.

Det eneste lande, der har haft en nedgang siden 2010 er Norge.

Kræft bliver overgået af CRE

En britisk rapport fra sidste år konkluderede, at antibiotikaresistente bakterier i 2050 bliver verdens største dræber og tager livet af langt flere mennesker end kræft, hvis der ikke bliver sat ind.

Derfor opfordrer EU nu Europa til at tage en indsats mod bakterien alvorlig.

En mulig løsning på de resistente bakterier, kan være helt nye typer antibiotika. Og en ny en af slagsen er netop fundet for første gang i 30 år:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: