Over halvdelen af os børster tænder for dårligt, viser en undersøgelse.

© Shutterstock

Derfor får nogle af os flere huller i tænderne

Selvom to personer spiser nøjagtig det samme og børster tænder lige omhyggeligt, får de ikke lige mange huller i tænderne. Generne spiller nemlig også en vigtig rolle.

3. april 2018 af Gorm Palmgren

Nogle går altid smilende hjem fra tandlægen med beskeden "nul huller". Andre slipper aldrig for det hvinende bor.

En af grundene til den urimelige forskel er, at vi ikke producerer lige meget spyt.

Spyttet skyller bakterierne og deres ætsende mælkesyre væk fra tænderne, så hvis du ofte føler dig tør i munden, er du mere udsat for at få huller.

Problemet kan afhjælpes ved at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen eller gøre det til en vane at gnaske på et stykke tyggegummi. 

Sådan slipper du for huller i tænderne

  • Børst tænder i mindst to minutter, så det beskyttende fluor fra tandpastaen får tid til at trænge ind i emaljen.
  • Lad være med at småspise mellem måltiderne, så der altid madrester i munden, som bakterierne kan leve af.
  • Hold dig fra sodavand, uanset om der er sukker i eller ej. De indeholder nemlig syre, som nedbryder emaljen.

Tyk emalje modstår huller bedre

Emaljens tykkelse svinger desuden med over én millimeter fra person til person, og det har betydning for, hvor hurtigt et hul arbejder sig ned igennem tanden.

Et hul under opsejling kan ofte klares med en tandrensning, men hvis du venter for længe med at gå til tandlægen, bliver det nødvendigt at bore.

Endelig er der stor forskel på, hvor effektivt vi børster tænder. En undersøgelse har vist, at lidt over halvdelen af os ikke børster godt nok, selv om vi børster rigeligt.

Tegn abonnement på Illustreret Videnskab og læs hele artiklen om, hvordan du kan undgå huller i tænderne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.