nb_u40 dallas

Ebola: Amerikansk storby holder vejret

I denne uge blev det første tilfælde af ebola bekræftet i millionbyen Dallas, Texas i USA. Risikoen for en vestlig epidemi er dog lille, fastholder eksperter.

2. oktober 2014 af Carsten Nymann

Omkring halvdelen af dem, der bliver smittet med ebola, ender med at dø af sygdommen, og det dødsensfarlige virus buldrer lige nu gennem Vestafrika.

Derfor skabte det bekymring, da en mand fra Liberia i denne uge blev diagnosticeret med ebola i den texanske storby Dallas i USA.

Men risikoen for en dramatisk spredning som den, vi ser i Afrika, er følge USA's Centers for Disease Control and Prevention (CDC) ekstremt lille i vestlige lande med veludviklede sundhedssystemer.

Blod, sved og opkast smitter

Årsagen er, at ebola trods sin dødelighed ikke smitter særligt let. For at blive smittet skal du i kontakt med kropsvæskerne – fx blod, sved, spyt eller opkast – fra en ebola-ramt person.

Sker det alligevel, er proceduren som følger:

Udbruddet identificeres. Symptomerne ligner i første omgang almindelig influenza, så myndighederne skal være særligt opmærksomme på rejsende til og fra de berørte lande.

Den amerikanske patient kom ifølge mediet CNBC til USA den 20. september og blev syg den 24. september. Men han blev først indlagt og isoleret den 28. september.

Patienter, som er smittede med ebola, flyttes som oftest i en slags "lufttæt" kuvøse.

Isolation er altafgørende

Patienten isoleres, indtil en diagnose er klar. Plejepersonalet beskytter sig med dragter og handsker, mens alle instrumenter skal steriliseres grundigt.

Er prøven positiv, skal andre potentielt smittede opspores, isoleres og undersøges. I Dallas havde ebola-patienten haft kontakt med en gruppe personer – blandt andet en håndfuld skoleelever – som nu er under observation.

Alle smittede skal forblive indlagt på hospitalet, indtil det er hævet over enhver tvivl, at de ikke længere smitter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: