nb_u41 ebolatest

Ebola snyder blodprøver

Højt specialiserede blodanalyser leder efter både dna og antistoffer, når en patient testes for ebola. Men virusset har en evne til at skjule sig de første kritiske døgn.

9. oktober 2014 af Carsten Nymann

Thomas Eric Duncan, den liberiske statsborger, som blev diagnosticeret med ebola i Texas, USA, døde i begyndelsen af denne uge.

Myndighederne har sat omkring 50 personer, som han muligvis har haft kontakt med, under observation.

Men lægerne er tilbageholdende med at foretage blodprøver, før sygdommen viser sig i form af symptomer.

Ebola viser sig nemlig at være vanskelig at spore, selv om der findes mindst to bredt anerkendte metoder til at spotte sygdommen inden for de første døgn.

Leder efter rester af dna

Den mest præcise test er en såkaldt PCR-prøve, der leder efter genetisk materiale, som ebola-virusset har spredt i blodet.

Hvis der er de mindste spor, kopierer kemiske stoffer i reagensglasset dna-materialet op i et antal, som kan ses i prøven.

En positiv PCR-prøve er 100 procent sikker. Problemet er, at prøven i løbet af de første tre dage, patienten oplever symptomer, kan være negativ, selv om han eller hun rent faktisk er smittet.

Symptomer ligner influenza

Diagnosticeringen vanskeliggøres af, at de tidlige symptomer på ebola såsom feber og kvalme også kan dække over alt fra malaria over tyfus til almindelig influenza.

En anden test leder efter såkaldte antistoffer, som patientens eget immunforsvar danner for at bekæmpe virusset. Men denne test er usikker i en endnu længere periode end PCR-prøven.

For ikke at skabe unødig panik, og fordi testene er så usikre i begyndelsen, foretrækker myndighederne at isolere og overvåge enkeltpersoner snarere end at foretage masse-blodscreeninger for ebola.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: