Virus
© Shutterstock

Hvorfor dræber nogle virus deres værtsorganismer?

Hvordan kan det være, at visse virus som aids og ebola er så aggressive, at de slår deres værtsorganisme ihjel? Er det ikke en form for indirekte selvmord?

1. september 2009

Virus er mikroorganismer, som er afhængige af levende celler for at kunne formere sig. Derfor må alle virus invadere celler hos planter, dyr eller mennesker og overtage deres produktionsapparat for at kunne danne nye virus og sprede sig. 

Der er stor forskel på virus. Nogle forårsager slet ikke sygdom, andre bekæmpes let af immunsystemet, mens andre igen kan forvolde alvorlig sygdom og død. 

Virus dræber ofre 

Man ved ikke, hvorfor det forholder sig sådan. Det kan umiddelbart synes, som om de mest aggressive virus er inde på en selvmordskurs. Eksempelvis ebola og hanta-virus dræber som regel deres ofre i løbet af få dage. 

Men samtidig er disse virus uhyre smitsomme. Det betyder, at de næsten altid kan nå at inficere et nyt offer, inden det første bukker under. 

Virus kan overleve i årevis

Moderne karantæne- foranstaltninger har dog gjort livet lidt vanskeligere for de dødelige virus. Men hvis det ikke lykkes at finde et nyt offer i tide, har de endnu et kort i ærmet. 

Mange af dem kan nemlig overleve i andre arter, som ikke selv bliver ramt af sygdommen. 

For de virus, som er farligst for mennesker, gælder det især aber, men også flagermus kan fungere som raske smittebærere. På denne måde kan en virus overleve ubemærket i årevis, indtil den atter kommer i kontakt med mennesker og forårsager en ny epidemi.

Få mange flere fakta og forklaringer på virus her! 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: