nb_u45 ebola dogs

Menneskets bedste ven kan have ebola

To aktuelle sager har skabt fokus på ebola i kæledyr – nærmere bestemt hunde. Forskerne ved, at hunde kan få ebola, men de udvikler ikke symptomer, og forskerne er usikre på, hvor let de smitter.

6. november 2014 af Carsten Nymann

Da den spanske sygeplejerske Teresa Romero Ramos i oktober blev indlagt med symptomer på ebola, valgte myndighederne for en sikkerheds skyld at aflive kvindens hund.

Nogenlunde samtidig placerede amerikanske myndigheder ebola-ramte Nina Phams hund i karantæne også på grund af mistanke om, at den bar på virusset.

Hunde smittes også af ebola

Ebola rammer især mennesker og primater. Flagermus menes at være en af kilderne til virusset men også antiloper, chimpanser, gorillaer og aber kan bære smitten.

Og hunde. Undersøgelser foretaget under et ebola-udbrud i 2001-2002 i Gabon viste, at hunde har en infektionsrate på omkring 30 procent, hvis de vel at mærke befinder sig i et område, hvor der fandtes ådsler efter ebola-ramte dyr.

Til gengæld viste undersøgelserne også, at hunde tilsyneladende ikke udvikler symptomer på sygdommen ligesom mennesker, der rammes af feber og kvalme.

Ebola spredes ikke med hundene

Der er også tidlige indikationer på, at hundene ikke under normale omstændigheder spreder virusset til mennesker og andre dyr.

Omkring 75 procent af de smitsomme sygdomme, der rammer mennesker, kan også springe til og fra dyr – disse sygdomme kaldes zoonoser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: