Man with epidemi

Menneskeheden har altid kæmpet med epidemier. Nogle sygdomme er udryddet, men hvilke kan vi frygte i fremtiden? 

Epidemi - Hvad er det og skal vi frygte nye epidemier?

Hvad er forskellen på en epidemi og pandemi ? Og hvordan forudsiger vi den næste dræber? Illustreret Videnskab giver forklaringen på de store sygdomsudbrud, og på hvilke vi skal frygte i fremtiden.

10. oktober 2012 af Sara Sivertsen, Henrik Elling

Epidemier har gennem hele historien været skyld i et stort antal døde verden over. Selv nogle af verdens mindste dyr er stadig årsagen til, at 650.000 dør hvert eneste år. 

Hvad er en epidemi?

Epidemi er defineret som en ophobet forekomst af en smitsom sygdom i en befolkningsgruppe, der spreder sig inden for et bestemt tidsrum og i et bestemt område.

Smittekilde, inkubationstid, hvor længe man er sygdomsramt og befolkningens almene modstandskraft er afgørende for resultatet af epidemien. Desuden har befolkningens evne til at modstå sygdom ud fra både sociale og hygiejnisk forhold, stor betydning for udbredelsen af sygdommen.

I norden regnes det for en epidemi når antallet af sygdomstilfælde fordobles på en uge. Her anvender myndighederne specielle regler for forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen, og der tilbydes bl.a. Vaccinationer til risikogrupper. 

Forskellen på epidemi og pandemi

Hvad er epidemi?
© Shutterstock

Ved influenza, som spredes ved luftbåren smitte og kun har en inkubationstid på 2-3 dage, ses ofte store sygdomsudbrug, og endda pandemier.

En pandemi er defineret som en smitsom sygdom, der nemt og hurtigt spreder sig blandt befolkningsgrupper over meget store geografiske områder, evt. over flere kontinenter. Så når en epidemi kan rase i et enkelt land, så kan en pandemi ramme mennesker over hele kloden.

Det gælder for pandemier og epidemier, at antallet at smittede skal vokse uventet og meget hurtigt i en periode, hvorimod der i princippet ikke er et bestemt krav om, hvor mange personer der skal være ramt af sygdommen.

Hvornår er det en epidemi eller pandemi?

Influenzaudbruddet der årligt vender tilbage i den kolde årstid, er ikke en influenza epidemi eller pandemi, da sygdommen er forventet, og ofte kan forudsiges meget præcist. Men ved bl.a. svineinfluenza i 2009 blev sygdommen en global epidemi, en pandemi, da den udviklede og spredte sig hurtigere og mere end forventet.

Er en sygdom udbredt og årsag til mange dødsfald, er den ikke nødvendigvis en pandemi eller epidemi – den skal også være smittefarlig.

For eksempel er kræft ikke en pandemi, selvom den er udbredt og årsag til mange dødsfald.

Epidemimodeller forudsiger sygdom

For at kunne beskrive og forudsige forekomsten af epidemier af smitsomme sygdomme, er der ud fra biologisk rimelige antagelser udviklet matematiske modeller. Udover at skabe generel forståelse af sygdomsudbruddet, bruges det bl.a. til planlægning af vaccinationsprogrammer.

SIR modellen er især brugt til at beskrive udviklingen af epidemi. Den bygger på antagelsen om hvor hurtigt en person bevæger sig fra en gruppe til en anden. Afhængig af hvor farlig en sygdom der er tale om, er grupperne inddelt efter personer som er modtagelige for sygdom, inficeret med sygdom og personer som er isoleret eller døde af sygdom.

Hvornår skal man vaccineres?

Epidemimodeller har vist, at sygdomme har sværere ved at udvikle sig i befolkningsgrupper der tidligere har været udsat for smitte. Dette er fordi, at der findes immune individer i befolkningen, så der dannes en såkaldt gruppeimmunitet. Det er det samme der sker, når stor procentdel af en befolkning bliver vaccineret.

Epidemi og gruppeimmunitet

Animationen viser, hvordan gruppeimmunitet fungerer.

Jo flere som bliver vaccineret i en befolkning, desto mindre er risikoen for at en ikke-vaccineret person bliver smittet. På den anden side understreger modellerne også følsomheden for nye sygdomme f.eks. ebola eller nye varianter af gamle sygdomme, fx influenzastammer. 

Hvad kan blive den næste dræber?

Organisationen CEPI vil forhindre nye epidemier ved at udvikle vacciner mod de farligste sygdomme, og i øjeblikket har de især fokus på 3 sygdomme med høj risiko for at mutere til nye varianter.

Epidemi

Ingen af de tre sygdomme har en vaccine endnu.

© Shutterstock

Lassafeber: Rotter spreder slægtning til ebola

  • Lassafeber er i familie med ebola. Rotter er smittebærere, og virussen smitter ved kontakt med dyrenes urin, ekskrementer eller spyt.
  • Symptomer: Feber, mavesmerter, opkast, diarré, ondt i halsen og hoste. I alvorligere tilfælde blødning fra kropsåbninger.
  • Årligt dør 5000 af lassafeber.

Mers: Mellemøsten er ramt af ny luftvejsvirus

  • Mers menes at stamme fra flagermus. Smittevejen til mennesker går muligvis via dromedarer.
  • Symptomer: Feber, hoste, åndenød og diarré. Senere kan den smittede opleve blodforgiftning og organsvigt.
  • Dødeligheden er på 35 pct. Virussen kan smitte fra person til person via nys og host, men risikoen er lille

Nipah-virus: Husdyrene smitter mennesker

  • Nipah-virus er ekstremt smitsom. Virussens primære vært er flagermus, der smitter grise, heste og hunde, som igen smitter mennesker.
  • Symptomer: Feber, hovedpine, svimmelhed og vejrtrækningsproblemer.
  • Op mod 75 procent af alle smittede dør, og direkte smitte mellem mennesker kan ikke udelukkes.

KOM HELT IND I KROPPEN med et abonnement på Illustreret Videnskab

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.