Pandemi Asia

Forskerne advarer om flere globale epidemier

Smitsomme sygdomme er årsag til ca. en tredjedel af alle dødsfald i verden. Mikrober hopper fra dyr til mennesker, og vi bærer dem selv rundt i vores globale verden.

11. oktober 2010 af Rasmus Kragh Jakobsen

Midt i 2009 fik lastbilchaufføren Frank van Lent fra Den Bosch i Holland pludselig feber og hovedpine. Samtidig følte han sig tappet for energi og havde somme tider hjertebanken og smerter i knoglerne, men han tog stadig på arbejde. Til sidst overtalte kæresten ham til at gå til lægen. Lægen var mystificeret, da symptomerne ikke passede på noget, og Frank van Lent måtte frustreret tage hjem og bare vente på at få det bedre. Først da han i radioen hørte om et udbrud af en smitsom sygdom fra husdyr, spurgte han lægen, om det kunne være det. Og det kunne det.

Læs også: Hvordan defineres en pandemi?

Diagnosen viste en sjælden sygdom kaldet Q-feber, der skyldes en lille bakterie, Coxiella burnetii. Den er så smitsom, at blot en enkelt bakterie er nok til at inficere et menneske. Men det mærkelige var, at Q-feber før kun havde ramt landmænd, dyrlæger og slagteriarbejdere med direkte kontakt til dyr. Nu var bakterien muteret og spredtes via luften, hvorved flere end 2000 hollændere blev smittet i løbet af 2009 – langt de fleste endda uden at have kontakt til landbruget. Mange af de smittede kunne hurtigt behandles med antibiotika, men hos nogle, som fx Frank van Lent, bed bakterien sig fast, så de stadig efter et år blev udmattede af blot en kort gåtur. For andre igen var infektionen fatal.

Det hollandske udbrud af Q-feber er stadig i gang og blot et af de seneste eksempler på en uhyggelig tendens: at flere og flere nye mikrober finder vej fra dyr til mennesker. Hiv/aids, sars, Creutzfeldt-Jakobs syndrom og fugle- og svineinfluenza er kun toppen af isbjerget og forskerne ved, at det haster med løsninger. Udviklingen er nemlig gået stik modsat, hvad eksperterne sagde i 1960’erne og 1970’erne: at kampen mod smitsomme sygdomme stort set var vundet, og at man nu skulle koncentrere kræfterne om vigtigere problemer som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Den optimistiske stemning red dengang på en bølge af succeser med vacciner og vidunderstoffer som penicillin, streptomycin og kloramfenikol, som toppede med den globale udryddelse af kopper i 1977.

Hvilken epidemi har været værst? Se historiens 10 værste her!

Nye smitomme sygdomme i massevis

Men den store succes skabte en fatal tilbagelænethed, som vi nu betaler prisen for. I dag står smitsomme sygdomme for cirka en tredjedel af alle dødsfald i verden, og vi er vidner til flere helt nye smitsomme sygdomme end nogen sinde før. Den verdenskendte hollandske virolog Albert Osterhaus fra Erasmus Medical Center i Rotterdam, der blandt andet har identificeret sars-virussen, er enig med resten af verdens eksperter i, at det kun går én vej: Det bliver værre.

Professor Mark Woolhouse, Centre for Infectious Diseases ved University of Edinburgh i Skotland, siger det således:

“Siden jeg tog min eksamen, er der kommet over 80 helt nye smitsomme sygdomme til. Og der er overhovedet ingen tegn på, at det stopper.”

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: