Kinesiske flagermus har sars

Dyrene kan være kilden til 2003-epidemien

1. september 2009

Sars-epidemien i 2003 kan være opstået hos flagermus, viser en ny undersøgelse på Hongkongs universitet. For to år siden fandt man sars-virus hos desmerkatte, og da kineserne hyppigt spiser disse dyr, antog man, at sygdommen var opstået hos desmerkatte. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, så i stedet søgte man efter vilde dyr, der måske kunne have smittet desmerkattene. Nu har forskerne opdaget, at mange flagermus, især af arten kinesisk hesteskonæse, er inficeret med en nær slægtning til den sars-virus, der stod bag 2003-epidemien. Genetiske analyser har afsløret, at flagermusenes virus ikke har været den direkte smittekilde. Men dyrene har måske først smittet desmerkatte, som derefter har givet en muteret virus videre til mennesker. Under alle omstændigheder får fundet af sars-virus hos flagermusene nu forskerne til at advare om, at dyrene kan udgøre en ny farlig smittekilde, da de i store dele af Asien er en delikatesse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: