Alkohol cancer

Alkohol direkte årsag til syv typer af cancer

Alkohols betydning for cancer har længe været til debat. Nu viser nyt studie, at over en halv million mennesker årligt dør af alkoholrelateret cancer

26. juli 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at alkohol er skidt for leveren.

Men vidste du også, at selv små mængder alkohol forøger risikoen for kræft i mund, hals, spiserør, strubehoved, tarm, tyktarm, bryst og lever?

Det er forskeren Jenny Connor fra University of Otago, New Zealand, der ved at pløje sig igennem en ordentlig bunke af internationale studier, har formået at sammenkøre resultaterne til en opsigtsvækkende konklusion:

En halv million døde

Alkohol er skyld i 5,8 procent af alle cancerdødsfald. Oversat til menneskesprog, betyder det, at en halv million mennesker kunne have undgået deres cancer-dødsdom, hvis de havde holdt sig fra alkohol.

At finde den direkte årsag til cancer er ikke nogen helt let opgave, og derfor er forskere ofte forsigtige med at konkludere alt for meget.

Undersøgelser har det dog ikke skortet på, men at sammenkøre undersøgelser og komme til nogle relativt skudsikre konklusioner, er både vanskeligt og bekosteligt i arbejdstid.

Det er dét, der er lykkedes for Jenny Connor, som har fået optaget sit opsigtsvækkende resultat i det ansete tidsskrift Addiction.

Gennembrud

Undersøgelsen bliver godt modtaget hos World Cancer Research Fund, som længe har haft alkohol mistænkt for at være en langt større dræber, end hvad hidtil har kunnet bevises.

  • Man må sige, at vi nu har solidt bevis for, at alkohol er direkte knyttet til rigtig mange tilfælde af uhelbredelig kræft, siger Susannah Brown, som er forskningschef i organisationen.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: