Kræft
Kræft

Forskerne går til kamp mod kræft.

© Shutterstock

Krigen mod kræft: Antistoffer trækker kræften ud af sit skjul

Mennesket har bekæmpet kræft benhårdt i årtusinder. Alligevel slår den aggressive sygdom stadig mere end otte millioner ihjel hvert år. I vores artikelserie om krigen mod kræft ridser vi stridens vigtigste slag op og giver dig indblik i, hvordan forskere verden over står sammen for at vinde dem med antistoffer, genteknologi og kunstige svulster.

20. marts 2018 af Johann Mar Gudbergsson & Christian Juul

Kun omkring syv procent af patienter med kræft i bugspytkirtlen overlever i mere end fem år, efter at de har fået stillet diagnosen. 

Den usædvanligt høje dødelighed skyldes især, at sygdommen først bliver opdaget, når den har udviklet sig i årevis.

Tidlig diagnose af kræft er ekstremt vigtig, fordi kræftcellerne i de tidlige stadier typisk er mere sårbare over for behandlinger.

Tidlig kræftdiagnose redder liv

Nogle kræftformer er forholdsvis nemme at opdage hurtigt, fordi de giver mærkbare symptomer eller er nemme at opdage ved en simpel lægeundersøgelse. 

Prostatakræft bliver som regel diagnosticeret tidligt, og her overlever 99 procent af patienterne i mere end fem år. Og for brystkræft har rutineundersøgelser i skandinaviske lande betydet et fald i dødeligheden på omkring 30 procent.

Følg forskernes kamp mod klodens mest dødelige sygdomme i Illustreret Videnskab.

Usynlig kræft snyder lægerne

Andre kræftformer, som bugspytkirtelkræft, giver kun svage symptomer, fx mavesmerter og dårlig appetit, tidligt i sygdomsforløbet. 

Lægerne vil som regel ikke mistænke kræft, fordi symptomerne nemt kunne skyldes andre mere almindelige sygdomme.

Samtidig har lægen ikke mulighed for at lave en hurtig rutineundersøgelse for bugspytkirtelkræft, fordi kræften gemmer sig så dybt inde i kroppen.

Test afslører kræft

Forskere fra University of Pennsylvania i USA har netop opdaget, at kræftceller i bugspytkirtlen frigiver en helt særlig sammensætning af proteiner til blodet.

De tog blodprøver fra omkring 700 mennesker – nogle raske og nogle med bugspytkirtelkræft – og testede for tilstedeværelsen af to proteiner, thrombospondin-2 og CA19-9.

Testen viste et positivt svar i 87 procent af kræftpatienterne og kom kun i meget få tilfælde til at give et positivt svar i en rask person.

Antistoffer får kræftens proteiner til at lyse op

Tests som denne er i dag dyre, men i fremtiden kan de blive en del af rutinemæssige undersøgelser.

En banebrydende teknologi gør det muligt lynhurtigt at detektere ikke bare to, men hundredvis af proteiner på én gang.

Blodprøven placeres på en glasplade, som er inddelt i små felter. Hvert felt indeholder en bestemt type såkaldte antistoffer, som kun kan binde én type protein.

Hvis det protein er tilstede i prøven, lyser det pågældende felt op.

KOM HELT IND I KROPPEN med et abonnement på Illustreret Videnskab.

Krigen mod kræft fortsætter

Få en dybere forståelse for kræftforskernes arbejde og de største udfordringer, de står over for i de næste artikler i serien:

  • Krigen mod kræft: Test udpeger kræftens svagheder
  • Krigen mod kræft: Genteknologi opruster immunsystemet
  • Krigen mod kræft: Kunstige svulster optimerer våben

Få de næste afsnit af Krigen mod kræft direkte i din indbakke med Illustreret Videnskabs nyhedsbrev.

Læs også:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.