Kræft
Kræft

Forskerne går til kamp mod kræft.

© William Taufic/Getty Images

Krigen mod kræft: Test udpeger kræftens svagheder

Mennesket har bekæmpet kræft benhårdt i årtusinder. Alligevel slår den aggressive sygdom stadig mere end otte millioner ihjel hvert år. I vores artikelserie om krigen mod kræft ridser vi stridens vigtigste slag op og giver dig indblik i, hvordan forskere verden over står sammen for at vinde dem med antistoffer, genteknologi og kunstige svulster.

2. maj 2018 af Johann Mar Gudbergsson & Christian Juul

Alene brystkræft kan deles ind i 11 forskellige typer, og hver af typerne kan splittes yderligere op i underkategorier. 

Ikke to patienter har præcis den samme slags svulst, og de vil derfor reagere forskelligt på behandlinger. 

Den store variation skyldes for det første, at kræft kan opstå i forskellige celletyper – i brystet kan det fx være celler i mælkekirtlerne eller i bindevævet. 

For det andet muterer kræftcellerne hurtigt, så de hver især opnår enestående egenskaber. 

Forskellene mellem svulsterne betyder, at en behandling, der er ekstremt effektiv i en kræftpatient, slet ikke har nogen effekt i en anden patient.

Test afgør behandling

Forskerne farvelægger prøver af patientens svulst med antistoffer eller sekvenserer deres dna. De farvede antistoffer hænger kun ved, hvis bestemte proteiner er til stede på kræftcellernes overflade. 

Sekvenseringen afslører mutationer i cellernes gener. Analysen giver et billede af, hvilke egenskaber svulsten har, og hjælper dermed lægerne med at vælge den rigtige behandling. 

Kræft
Kræft

Forskerne har farvelagt proteinet HER2 på kræftcellernes overflade.

© Shutterstock

Metoden er allerede taget i brug, men forskerne bliver konstant bedre til at kategorisere svulsterne, og ny medicin skræddersyet til den enkelte kræfttype er på vej.

Forskerne får bl.a. idéer til nye typer kræftmedicin ved at studere andre dyrearter. Du kan læse om den afrikanske nøgenrottes utrolige evne til at udslette kræft i næste nummer af Illustreret Videnskab.

Hvis du bestiller din udgave lige nu, kvitterer vi med et brandtilbud:

  • Adgang til vores e-magasiner, bl.a. National Geographic og Bo Bedre
  • En elegant trådløs Bluetooth-højttaler fra Sonitum
  • To numre af Illustreret Videnskab

Slå til nu, og få hele pakken for kun 49,50 kroner – du sparer 407 kroner. 

Forskerne skræddersyr behandling

  • Kræftceller med proteinet ER vokser hurtigt, men hvis ER blokeres med lægemidlet tamoxifen, kan kræften stoppes.
  • Proteinet HER2 gør kræftceller ekstremt aggressive, men stoffet trastuzumab blokerer HER2 og tiltrækker immunforsvaret.
  • Kræftceller uden ER og HER2, men med en mutation i BRCA1/2-genet bliver slået ned af såkaldte taxan-stoffer.
  • Et taxan-stof blandet med et platinholdigt stof er bedst mod celler, der ikke har ER, HER2 eller mutation i BRCA1/2.

Krigen mod kræft fortsætter

Få en dybere forståelse for kræftforskernes arbejde og de største udfordringer, de står over for i de næste artikler i serien:

  • Krigen mod kræft: Genteknologi opruster immunsystemet
  • Krigen mod kræft: Kunstige svulster optimerer våben

Få de næste afsnit af Krigen mod kræft direkte i din indbakke med Illustreret Videnskabs nyhedsbrev.

Læs også:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.