Mummy Peru

Mumier kan give ny viden om moderne sygdomme

Forskere finder flere og flere moderne sygdomme, når de skanner mumier. Det kan føre til helt ny behandling.

Ötzi og Tutankhamon var syge

Ismanden Ötzi fra Tyrol led af hjerte-kar-problemer og havde desuden en Borrelia-infektion, mens den egyptiske barnekonge Tutankhamon var invalideret af en knoglesygdom.

De fornemme mumier er undersøgt med den nyeste medicinske teknologi. Men også mindre kendte mumier diagnosticeres i stigende omfang med CT-skannere og dna-tests, fordi metoderne er blevet hurtigere og mere præcise.

137 mumier fra flere forskellige verdensdele har blandt andet været i CT-skanneren i Saint Luke’s Mid America Heart Institute i Kansas City, Missouri. Hele 34 procent af mumierne havde tegn på åreforkalkning. Og det, uanset hvordan de havde levet, og hvor gamle de var.

Prostatakræft, mavesår og tuberkulose

Forskerne bag mener derfor, at åreforkalkning kan være genetisk betinget og altså ikke blot et resultat af dårlig kost og for lidt motion. Også andre sygdomme som prostatakræft, mavesår og tuberkulose er fundet i mumier.

Ved at studere sygdommene i deres oprindelige form og sammenholde dem med nutidens versioner af de samme lidelser håber forskerne at kunne udvikle mere effektive behandlinger mod en lang række af nutidens værste dræbere.

Fortidsmenneskets moderne sygdomme

  • Åreforkalkning

  • Malaria

  • Prostatakræft

  • Tuberkulose

  • Chagas (hjertesygdom overført af tægebid)

  • Borreliose

  • Knoglesygdomme

  • Mavesår

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: