Batat

Ny violet batat bekæmper kræft

To forskere har udviklet en lilla sød kartoffel, som indeholder stoffet anthocyanin. Det er kræftforebyggende og virker mod hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme.

4. november 2009

En lilla sød kartoffel, også kendt som en batat, er designet, så den virker mod kræft.

Det er forskerne Ted Carey og Soyoung Lim fra Kansas State University, der har udviklet bataten, der indeholder meget store mængder af stoffet anthocyanin. Det er kræftforebyggende, men virker også på hjerte-kar-sygdomme, diabetes og fedme.

De to forskeres batat blev tilsat anthocyanin i vækstfasen, og det var nok til, at den vandt ved sammenligning med andre søde kartofler. Det var især de to understoffer cyanidin og peonidin, man fandt i de testede lilla batater.

Soyoung Lims forsøg med menneskelige tarmkræftceller, viste at de to stoffer fra bataten, selv i svage opløsninger, var i stand til at dæmpe kræftcellernes vækst.

Den nyudviklede lilla batat indeholdt også langt flere fenoler end de andre testede søde kartofler. Fenoler er antioxidanter, der menes at bekæmpe kræftfremkaldende frie radikaler i vores krop.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: