Robotrectum1

Robot-rectum til dybdeborende lægepraktikanter

Har du lyst til at få undersøgt din prostata af en uerfaren studerende? Nej vel… Britiske forskere har lavet en øverobot, der kan spare liv – og en del ubehag.

18. juli 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

Det bliver næppe nogensinde behageligt at få undersøgt det... Men forstørret prostata er nu engang første symptom på en potentielt livstruende cancer, og der er kun én måde at undersøge dét på.

Den metode kræver gummihandsker og vaseline.

At få den indledende undersøgelse foretaget af en uerfaren, nervøs praktikant uden den fornødne ’fingerfærdighed’, gør ikke ubehaget mindre.

Ikke desto mindre skal erfaringen jo komme et eller andet sted fra.

Hidtil har levende patienter måttet stille de mest private dele af anatomien til rådighed, når studerende har skullet øve sig.

Det er til manges lettelse ved at være slut. I hvert fald i Storbritannien, hvor studerende fremover kan øve deres fingerfærdigheder på en gengivelse af den indre anatomi i en robot-rectum.

Følg med på skærmen

Robottens indre organer er et nøjagtigt gennemsnit af den mandlige anatomi syd for rygsøjlen baseret på et stort antal MRI-scanninger.

Den studerende kan følge sin fingers ’fremskridt’ på en skærm, og i ro og mag øve sig, indtil han eller hun kan finde prostata i blinde – og konstatere, om den er forstørret.

Robottens prostata kan nemlig let varieres i størrelse for at simulere den ene eller den anden tilstand.

  • Det har altid været meget vanskeligt at undervise studerende i at foretage prostata-undersøgelser, fordi det jo i sagens natur foregår inde i kroppen, hvor underviseren ikke kan se, hvad den studerende foretager sig – eller for den sags skyld omvendt, siger chefforsker på Imperial College of London, Fernando Bello.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: