© Creative Commons

Salmonella kan destruere hjernekræft

Forskere har fået en manipuleret form for salmonella-bakterier til at gå til angreb på og æde en meget farlig form for hjernekræft.

17. januar 2017 af Karine Kirkebæk

Normalt søger salmonellabakterier mod tarmene, hvor de kan forårsage diarré og feber.

Men forskere fra Duke University i USA har nu kodet salmonellabakterier til at søge længere nordpå – nærmere bestemt op i hjernen, hvor de angriber kræftsvulster.

Forskerne har prøvet metoden på rotter med den aggressive form for hjernekræft glioblastoma, og de fik utrolige resultater.

20% forøget levetid

De sprøjtede manipulerede salmonellabakterier ind i hjernen i området, hvor tumoren sad.

Kun ca. 30% af patienter med glioblastoma lever to år efter, de fik stillet diagnosen.

Men rotterne, der fik sprøjtet salmonellabakterierne ind i sig, levede 100 dage længere, end de rotter, der ikke fik et skud salmonella. Det svarer til 20% forøget levetid – ca. 10 år, hvis man oversætter det til den menneskelige krop.

Varmesøgende missiler

Salmonellabakterien – en såkaldt Salmonella typhimurium – blev kodet til at finde frem til kræfttumoren, fordi den er mangelfuld på en kemisk forbindelse kaldet purin.

Glioblastoma-tumorer er til gengæld rig på purin, og derfor bliver bakterierne som varmesøgende missiler på tumorerne. 

Salmonellabakterier (pink) angriber kræftceller (blå).

© Duke University

Når de når frem til tumorerne, er de blevet kodet til at producere to proteiner, som ødelægger kræftcellerne i tumoren.

Flere tests

Forskerne håber, at de kan hæve succesraten for behandlingen i fremtiden gennem mange flere forsøg.

Men de er forhåbningsfulde, da forsøget er deres allerførste med brug af salmonellabakterier mod kræftceller. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: